NÅR BARNET VINDER KAMPEN

Kald mig bare et skvat, en tøffelhelt og alt der hører med, men jeg kunne altså ikke få mig selv til at smide ungen i børnehave idag. Hun krammede mig og sagde at hun hellere ville have mig og ikke ville i børnehave. Der kom så gråd med oveni og så kunne jeg ikke andet end overgive mig. For når der er to små sørgelige øjne der kigger op på en, ja så er det ligesom afgjort hvem der vinder denne omgang.  Så idag har vi bare hygget med tegnefilm, leg og spil.

Men er jeg så en af de der såkaldte curlingforældre der giver efter for alt og mener at børn ikke kan tåle noget som helst? Det synes jeg nu ikke at jeg er, men jeg giver måske mit barn for meget snor. Ikke ment at hun får lov til at te sig som en møgunge, men at hun får lidt for meget af gaver og vild leg. Jeg har selv haft en svær barndom og derfor gør jeg nok en del for at min datter ikke skal mangle noget uanset om det gælder kærlighed eller ting. Men jeg sørger også for at hun forstår meningen i at give og udvise omsorg og kærlighed. At penge ikke vokser på træerne så tiggeri bliver ikke belønnet.!

Hun skal heller ikke tro at fordi at hun fik lov at blive hjemme idag, så bestemmer hun ikke dagsordnen. Men engang imellem må man gerne imødekomme barnet på deres banehalvdel.