AT SE MIT BARN KED

Kender du følelsen af at blive ked når dit guld bliver ked?  Der er bare en eller anden mekanisme som sættes igang når de små er kede.

Jeg er ihvertfald en af dem som nærmest bliver mere ked end hun. Hvis hun feks siger hej til nogen og de ikke hilser igen. Så bliver hun ked og kigger ned i jorden, og siger de vil ikke sige hej. Så kommer mit moder-hjerte til at slå revner. Kald mig bare blødsøden men jeg tåler bare ikke at se på, at mit barn gladeligt siger hej og ikke får et hej tilbage. Så sig dog hej, skriger mit indre!

Der kortslutter min morhjerne altså, for hvorfor ikke bare lige sige hej og gør ungen glad? Ja det er jo sådan en morhjerne tænker. Men selvfølgelig skal man da selv vælge om man har lyst til at sige hej eller ej. Men vi mødre er jo nogle giftige nogle når der er nogen som gør vores børn kede eller skræmte med eller uden retmæssig grund. Så gælder det jo bare om ikke at flå hovedet af dem og råbe ned i halsen på dem hvad vi mener om deres adfærd. Jeg er en løve mor og har hvæset kløerne når mini me står for skud!

Jeg vil beskytte hende hele livet ud og det er uden tøven. Ingen skal knuse min pige og fjerne hendes smil fra hendes strålende ansigt! Derfor tager jeg også hendes smerte på mig og deler den, lille eller stor! Ingen smerte skal hun stå alene med. <3