Ved mor altid bedst?

Sådan sætter du fut i din påske

pa%cc%8askeaeg_diy_2_denkreativeskyNu er påsken jo lige om hjørnet så jeg syntes lige at jeg ville dele nogle sjov lege som i kan få påsken til at gå med.

Nogle kender vi ret godt men nogle er røget lidt i baggrunden frem for andre. Så her får i lige en opfrisker på hvad for lege, man kan hygge sig med, for hele familien. De små skal ikke kun huske påsken for kyllinger, harer og et væld af æg, men også på de gode oplevelser sammen med familien. 

Ægge-petanque

Mal en masse kogte æg, men efterlad et hvidt. Tril det hvide ud i rummet eller græsset. Vælg dine to farvede æg. Nu gælder det om at kaste dine farvede æg, så de rammer så tæt på det hvide æg som muligt.

Ægge-ske-stafet/Æggeløb

 I æggeløb skal man have en bane der er ca. 25 meter lang. Den kan fx afmærkes med en streg i den ene ende og en kegle i den anden ende. Til æggeløb skal alle deltagere skal have udleveret et hårdkogt æg og en spiseske. Lige inden æggeløbet starter skal alle deltagere tage skaftet af skeen i munden og ligge ægget på skeen og stille sig bag startstregen. Når dommeren starter æggeløbet skal deltagerne gå/løbe så hurtigt de kan ned og runde keglen i den anden ende af banen og tilbage over startstregen.
Hvis den deltager taber ægget, skal denne starte forfra. Den der kommer først igennem banen uden at tabe ægget på vejen har vundet. Man kan gør løbet sværere med at lave banen længere eller ligger forhindringer ud på banen. Ligeså mange æg som antal deltagere (alle helst hårdkogte) ligeså mange spiseskeer som antal deltagere

Pikke hårdæg

Ja navnet er lidt spøjst men det skal der også være plads til 😀 At ?pikke hårdæg? er en gammel sjællandsk påskeleg. Man støder to hårdkogte æg sammen. Først de to spidse ender, og derpå de to runde. Når et æg går i stykker i begge ender, har udfordreren tabt til modparten.

Trante æg

At trante æg er også en gammel leg som går ud på, at man efter tur triller sine farvede æg ned ad en bakke ? eller en skrå flade f.eks. et bræt. Rammer man et af de andre æg, har man vundet det. Så gælder det naturligvis om at have samlet flest æg, når legen slutter. Man kan også se, hvem der triller længst og lave en konkurrence ud af det.

Kast med æg

Hvor hårdt tør du kaste et æg mod din bedste ven, når du ved, at han kaster et retur til dig, som du skal gribe? Man skal min. være 2 deltagere, men det er sjovest hvis man er 2 hold. Det gælder simpelthen om at kaste og gribe æg. Det hold der griber flest hele æg har vundet. Hvordan man præcist strukturer det er mindre vigtigt, men det er sjovest, at alle på begge hold både prøver at kaste og gribe et æg. Man kan f.eks. kaste og gribe til hinanden to og to, indtil den ene smadrer et æg. Den anden går så videre mod vinderen af det par som står ved siden af osv.

Æggeskjul

Gem en masse små chokoladeæg eller farvede æg rundt omkring indenfor og udenfor. Nu skal deltagerne finde så mange æg som muligt. Den der har fundet flest æg, når tiden er udløbet, får et stort påskeæg.

easter-2151994_960_720

Stjæle æg

Deltagerne deles op i to hold. I hver ende af en bane placeres en rede med æg (i en skål eller boldhandske fx) Holdene skal nu stjæle æg fra hinanden. Bliver man taget på modstandernes banehalvdel, bliver man sendt helt tilbage til sin egen rede, som man skal røre, inden man må fortsætte. Såfremt man bliver taget med et æg, skal man lægge ægget tilbage i reden. Hver person må kun tage et æg af gangen.

Puste fjer

At puste fjer er en leg hvor man skal være sammen to og to. Legen går ud på at hvert par får udleveret en lille fjer. Når legen starter, kaster alle par deres fjer op i luften. Efterfølgende tager de hinanden i hænderne. Fra nu af gælder det om at bevare fjeren oppe i luften ved hele tiden at puste til den.
Når fjeren lander på guldet/jorden er parret ude. Det par der holder deres fjer i luften i længst tid, har vundet. Man skal bruge ligeså mange små fjer som antallet af par der deltager.

Rulle æg

Når man Ruller Æg får hver deltager et æg, her er det bedst med hårdkogte æg, hvis nu uheldet skulle være ude. Legen går ud på at man trækker en streg på et glat underlag. Stregen kan laves med en snor eller lignende. Ca. 3-4 meter fra stregen ligges et æg. Desuden får alle deltagere udleveret et æg.
Alle deltagere skal stå bag stregen og front mod ægget der ligger 3-4 meter fra stregen. Det går nu ud på at hver deltager, på skift, ruller deres æg i et forsøg på at ramme et eller flere af de æg der ligger ude på gulvet foran stregen. Rammes et æg, får den der rammer ægget begge æg. Det gælder nu at samle så mange æg sammen som muligt. Det gælder om at få så mange æg som muligt. Den der har alle æg til sidst har vundet. Man kan også lege legen på tid, så er det den der har flest æg når tiden er gået der har vundet.
Legen kan også leges med fx Kinder Æg. På den måde er æggene automatisk en præmie til den der vinder.  Her bruger man en snor eller en stykke tape og ligeså mange æg som antal deltagere + et ekstra æg (alle helst hårdkogte).

Alle mine kyllinger kom hjem!

Legen starter med at en bliver valgt til kyllingemor og en til ræv. De resterende deltagere er kyllinger.
“Banen” kan fx være i stuen eller en græsplanen. Den ene ende af banen er “skoven”, i den anden ende står kyllingemor med alle sine kyllinger.
Kyllingemor sender sine kyllinger ud i skoven. Ræven går på stykket mellem skoven og den ende hvor kyllingemor står.
På et tidspunkt kalder kyllingemor sine kyllinger hjem:
“Alle mine kyllinger kom hjem.”
Kyllingerne svarer: “Det tør vi ikke.”
Kyllingemor råber: “Hvorfor ikke?”
Kyllingerne svarer: “Ræven er ude.”
Kyllingemor råber: “Hvad gør ræven?”
Kyllingerne svarer: “Den æder os.
Kyllingemor råber: “Kom alligevel.
Nu løber kyllingerne.
Det er rævens opgave at fange kyllingerne inden de når tilbage til kyllingemor. En fanget kylling bliver “ædt” af ræven og går ud af legen.
Den kylling der bliver fanget sidst, bliver ræv i den næste runde.
Legen egner sig til at blive leget udendørs.

Puste æg

Risikoen for salmonellaforgiftning betyder desværre, at man skal være forsigtig, når man puster æg ud. Du kan skolde æggene i kogende vand i et par sekunder, men ikke mere, for så begynder hviden at stivne. Du kan også tørre æggene af i sprit inden du går i gang. Med en knappenål stikker du et lille hul i den ene ende af ægget. Stik knappenålen ind i hullet igen og vip den i cirkelbevægelser, så hullet bliver ca. 2 mm i diameter. Gør det samme i den anden ende af ægget. Pust på ægget ud i en skål. Det kan være lettere at puste ægget ud, hvis du først stikker hul på blommen med nålen. Du kan også vælge at købe æg der allerede er pustet, eller købe en æggepuster.

Med en æggepuster, borer man et lille hul i den ene ende af ægget, stikker et tyndt rør ind i det og pumper med en lille pumpe, så blomme og hvide løber ud af hullet. Husk, at hvis du vil have ægget op at hænge, skal du lave hullet i toppen af ægget.Du kan købe både udpustede æg og æggepuster i de fleste hobbybutikker.Du kan selvfølgelig også vælge at købe styropor æg, dem finder du også i de fleste hobbybutikker.

Hvis du vælger at bruge udpustede æg, er det vigtigt, at de er gjort grundigt rent både udvendig og indvendig. Hvis ægget ikke er gjort grundigt rent indvendigt, kommer ægget til at lugte. Du gør det lettest rent ved at hælde sæbevand i ægget og ryste det godt. Derefter stiller du ægget med hullet nedad, så vandet kan løbe ud. Hvis ikke ægget er gjort grundigt rent og helt tørt udvendigt, kan det være svært at få farven til at binde fast.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ved mor altid bedst?