Når børnebøger mister uskyldigheden
Børnebøger, vi ved alle at de små elsker at putte sig ind til os og få oplæst en sød og sjov fortælling fra de skønne børnebøger, men hvad nu hvis bogen ikke er så uskyldig som den tager sig ud til at være?
Er det os forældre som er for snerpede og er vores tanker perverse ? Forstår de små overhovedet hvad der er de sidder og kigger på? Kan de forstå sammensætningen af billeder og ord? De små opfatter ikke på samme måde som os i den alder hvor godnatlæsning er et hit. Og de bøger som her er på anklagebænken er mest for de helt små poder, så nej de vil hverken forstå det eller huske det i fremtiden. Så her er det nok mere os forældre der har et problem med bøgerne. Jeg personligt elsker dem!!
Man kan måske diskutere om ikke ordvalget kunne have været anderledes men det kan altså ikke få mit sind i kog, næh jeg ser kun det morsomme i det hele. Jeg kan virkelig stikke i et grin nogle gange fordi det er for humoristisk.
Min datter skal da også bare have lov til at grine af de morsomme illustrationer i bøgerne hvis hun også kan opsnappe at de er lidt skæve. Hun forstår jo alligevel ikke at der kunne være noget seksuelt i dem også. Så her får jeg også lidt voksenlæsning på en og samme tid (måske ikke lige i stil med Fifty Shades of Grey).Men imens jeg læser ungen træt kan jeg også få lidt underholdning.
Så jeg syntes ikke at vi skal have så travlt med at gøre disse bøger ulovlige og fjerne dem fra godnatlæsningen for de små. Det er 100% sikkert at de IKKE opfatter indholdet på den måde som vores hjerner gør. Vi må aldrig begynde at påføre vores børn en voksen tankegang for det har de ikke, de er børn og ser ikke det store billede som vi gør. Lad være med at tro at ordet pik, gok og lign ord har nogen sjofel betydning for et barn. Du kan bilde dem ind at månen siger gok og katten siger pik, de ved ikke bedre i den alder. De er ikke dumme men heller ikke større end at de stadig tror på julemanden og monsteret under sengen.
Så lad dem være i helle for en heksejagt. De er uskyldige og kun sjove, så nyd dem som de er fordi de er originale og perfekte som de er. Jeg ved godt at intet kan falde i alles smag men så lad os have dem i fred, de gør ingen skade hvis de ikke er i dit hjem. Her er et lille udpluk af både danske og engelske titler. Træk på smilebåndet.
Ingen kommentarer endnu