Første barnefri weekend i 3 år!

Det lyder måske ikke af så meget, men for mig er det helt fantastisk at opleve friheden igen efter 3 år med en pode på armen. Vi har jo alle brug for at nyde og pleje os selv, og ikke kun være butler for en lille klon. Selvfølgelig har vi en pligt og opgave i at opfostre de børn vi sætter i verden, men er det forkert at ønske og savne lidt alene tid for os selv?

Jeg ved at jeg har følt mig lidt som en fugl i bur, når jeg ikke kunne deltage i visse begivenheder min vennekreds har inviteret mig med til. Fordi at jeg ikke havde en, jeg lige kunne trække på som babysitter. Nogle er velsignet med forældre der springer til med glæde for at passe barnebarnet, men nogle af os har hverken den ene eller den anden som kan række en hjælpende hånd.

Det er ret hårdt for os enlige forældre uanset om det er kvinde eller mand at stå alene med et barn, men nu har jeg endelig fået mig en fri weekend efter så længe uden!

Men nu kan jeg godt mærke at jeg savner min datter!Jeg er vant til at få hende hjem om torsdagen og har vi fredag og nu er savnet sneget sig ind på mig. Jeg savner hendes kram og kærlige ord – jeg elsker dig meget mor og hende søde latter! Ih gud hvor jeg dog savner hende!

Utroligt at lige så irriterende og krævende de kan være lige så meget kan vi savne dem alligevel 😀 Jeg savner nærmest at høre hende sige mor jeg vil have og mor NEJ jeg kan selv!

Jeg tror aldrig helt man vænner sig til at undvære sit kød og blod, uanset hvor meget man så end trænger til barnefri ferie. Jeg gør ihvertfald ikke, selvom jeg troede at det ville da være snildt nok, men nej! Jeg føler et kæmpe afsavn til at holde om hende, se hendes søde ansigt med sit kække smil, og høre hendes latter runge igennem stuen.