CYKELHUSET

DØR MIN MOR PGA LÆGEFEJL!?

Den dag vi alle frygter er den dag vor elskede forældre går bort, og deres bog når sidste kapitel. Jeg har lige fået det opkald ingen ønsker at modtage, at min mor har været udsat for lægesjusk, og nu ligger indlagt på et hospital i Schweiz og får blodtransfusion. Hun var på ferie med min søster og børn, og begyndte pludselig at styrtbløde ud af åbninger. Det er så slemt at hun bliver hentet i helikopter og fløjet til et hospital. Her finder de ud af at hun er blevet fejlmedicineret og dette har ført til at medicinen har ætset huller inde i hende og derved styrtbløder hun. Nu skal de så se om de kan lappe hende sammen og redde hendes liv.

 

Hvordan kan en læge gøre dette? Lægerne på det Schweiziske hospital ryster på hovedet fortæller min søster mig. Tænk sig en læge i Danmark har bedt min mor tage så stærk en medicin at hun næsten døde af det. Havde hun ikke kommet på hospitalet i tide var hun død nu!! Jeg er så vred og ked af det. Jeg sidder her i DK og kan ikke gøre en pind! Jeg skal til at booke et fly og rejse til Schweiz. Jeg lægger sag an mod den læge sammen med min søster. Han har givet hende 60mg af noget meget stærk medicin som hun ikke må få mere end max 20mg af! Og bedt hende tage 8 panodiler om dagen, siden starten af året! Det kunne de slet ikke begribe på hospitalet i Schweiz. De siger det er helt forrykt at sætte en patient i sådan en behandling. Jeg har grædt og er så bange for at jeg ikke ser min mor igen før det er for sent.

Min mor skal gå bort en dag, det ved jeg, men ikke pga en læge sjusker og hun derved går bort før tid! Jeg kan ikke udtrykke hvilken harme jeg føler lige nu.  At gå her og vente på nyt er nok den værste pine man kan udsættes for. 🙁

Ved ikke hvorfor jeg deler dette men jeg må nok bare ud med det lige nu.

2 kommentarer

  • Stine

    Hvor er det da tragisk 🙁

    1g Pamol x 4 dagligt er meget normal smertebehandling – ingen bivirkninger, så længe man har normal leverfunktion!

    Men meget uheldigt med det andet medicin 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er virkelig frygteligt at stå i den her situation for min mor og pårørende. Det er normalt men ikke hver dag i 11 mdr. Det var hvad overlægen på hospitalet sagde til min søster. At det er overforbrug og skader kroppen.
      Ja de har givet hende 60mg og max dosis er 20mg. Det er helt absurd at man kan udskrive den recept!:(

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CYKELHUSET