HVORNÅR ER HJERTET KLAR IGEN?

BØRN = 0 PENGE

Har man børn har man også oplevet dette! Du er ude og handle ind og har ungen med på slæb, ungen ser noget de kan lide, ungen hyler op om at det vil de have! Man siger NEJ og beder ungen holde op med at tigge, men ungen bliver bare ved og ved og…… Så står man der og skal være den store slemme bussemand der på en og samme tid skal få ro på ungen og sætte ungen på plads så de ved hvem der bestemmer.

Men i dagens Danmark må man jo nærmest ikke sige nej til sit barn uden at der råbes mishandling og psykisk vold mod barnet. Hvad kan man snart tillade sig at sige til sit barn? Jeg vil ikke have et barn som er umulig at slæbe med i byen men jeg er også en blødsøden knold som for ofte overgiver mig overfor ungen. Forleden da vi var i tivoli fik hun lokket en ballon ud af mig til 60kr, 60kr!!!! Der følte jeg mig godt nok flået til skindet, men min datter var glad. Men jeg gik og tænkte suk, imorgen er den flad og røget i skraldespanden. 

Igår fik hun så IGEN lokket mig til at købe en æske med dinosaurer som hun bare såå gerne ville have. Lad os bare kalde dem brugskunst for leger hun med dem? Nul. de skal stå og se TV sammen med hende. Gud hvor kan de unger dog tage fusen på en gang på gang.  Hver gang jeg siger til mig selv at hun skal det være slut med at give hende ting, så ender jeg altid ud med at min pengepung græder og ungen smiler.

Men jeg tror også at os som er alene om ungen har en tendens til at slække lidt mere på at sige nej hver gang poden spørger om noget de gerne vil have. Det der med at dele et barn mellem jer kan gøre at man føler en trang til at gøre lidt mere selvom det er fjollet med al den materialisme. Det som tæller når alt kommer til alt er jo den kærlighed vi nære og udviser overfor vore børn. Det er det eneste som virkelig gælder. Men husk altid at lære barnet om livet på godt og ondt. Penge hænger ikke på træerne og ting som gives skal værdsættes og ikke bare tages for givet.

Børn skal oplæres af os for det er vores opgave som forælder, men selvfølgelig kan de ikke forstå voksenlivets kvaler og ej skal de endnu. Men de må gerne forstå at penge ikke dumper ned fra himlen. Børn er kloge nok til at forstå langt mere end de får kredit for. Men forklar det i børnehøjde, så det ikke bare er volapyk for dem. Min pige er begyndt at forstå at det er ikke en  selvfølge at hun bare får og får, og at det koster penge at få. En sund tilgang til penge er væsentlig for både store og små.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVORNÅR ER HJERTET KLAR IGEN?