Hvorfor hylder vi fedme??

Valentines Day- skat eller plat?

Nu sidder alle de kære kærestepar derude og uddeler kærlige blikke, men har vi virkelig brug for en sådan dag for at huske at udvise kærlighed til hinanden? Er det ikke bare en god måde for butikkerne at tjene penge på os forbrugere?

Er det ikke bare noget opreklameret bras, som stammer fra USA, der nu bliver trukket ned over hovedet på os danskere? Og hvad så hvis man er single, skal man så bare føle sig alene og uelsket på denne dag?

Jeg  kan godt se det søde i denne dag, men på samme tid kan jeg også godt se det dybt platte i den. Hvorfor skal vi mindes om at huske at elske og udvise kærlighed til dem vi holder af.? Vi elsker dem uanset om vi siger det med blomster og chokolade. Men på den anden side gør det os måske også lidt trætte af at skulle “tvinges” til at udvise kærlighed på denne påduttet kærligheds dag. Er det så reel kærlighed eller bare noget opsat performa kærlighed.

Kærlighed er spontan og kan ikke bare stilles op på dags dato! Det skal føles dybt inde og være noget der sker i nuet. Jeg kan selvfølgelig også godt se det hyggelige i at tage en kærligheds dag hvor man bare nyder hinanden. Men tror bare at forventningerne til lige netop denne dag er skruet for højt op.

Jeg fejre ikke selv denne dag, og har ikke behov for det. Selvom jeg da havde  en valentinsdate som jeg måtte aflyse pga den lille stadig er syg. Øv øv, men så igen så gør det mig ikke spor, da det jo bare er en dag som en hvilken som helst anden.

Jeg synes man skal huske at udvise kærlighed på alle andre dage end lige netop på Valentines Day, netop fordi at det skal ske i momentet hvor man har lyst til lige at gøre det ekstra for den man holder af. Gør det spontant og ikke udfra en kalenderdag  i året.

Lad V-dagen være for dem som har glemt dem selv i et hektisk liv med for megen arbejde og for lidt kærlighed. Det vil være hult men måske deres eneste dag for at huske den derhjemme. Det lyder nok barskt men sådan er virkeligheden jo for nogle. Men for os som husker at der er andet værdi i livet end blot karriere og materialistiske goder, vi kan sgu godt lige ranke op i os selv og uddele lidt mere kærlighed på de resterende 364 dage af året!

Så husk nu at kærlighed ikke kan købes for penge men skal opleves i nuet!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor hylder vi fedme??