Tyk eller tynd er det synd?

Nu har det alle dage været et meget ømt emne om man er tyk eller for tynd. Men er det mere synd for den ene eller den anden hvis de begge nu lider af en stofskifte sygdom eller psykisk enten straffer sig med mad eller mangel på samme?

Hvis vi ser på tykke mennesker så er der jo nærmest ingen der ønsker at være mere eller mindre overvægtig. Men der er også dem som hviler i sig selv sådan som de nu er, og det skal de have 100% lov til uden at nogen skal rynke på næsen af dem. Vi kan ikke alle ligne hinanden for hold da op en kedelig verden vi så levede i! Alle har forskellige skønhedsidealer, så hvis alle var en flok kloner af hinanden ville der ikke være meget ved det. Men hvorfor skal det gennemborende træk for skønhed være at man er tynd? Der findes da for hulen så mange afskygninger af kvindekroppen og smukke kvinder i alle str. Så hvem er det der har bestemt at tynde kvinder er smukke. Ser vi blot 150-200 år tilbage, så var kvinder med former noget af det smukkeste og mest eftertragtede på denne jord. Tynde kvinder var bare udmagrede bondetøser hvis tynde legeme signalerede at de ikke fik mad nok.

Hvor hulen tog det lige en kovending henne ? Så nu at kvinder skal føle skam over deres egen krop pga hvad vægten siger! Disse kvinder havde slet ikke følt at de skal gemme sig væk for omverden’s bebrejdende blikke hvis ikke normen er at man skal være slank for at være smart og smuk. Men tænker vi egentlig på at disse kvinder måske har det svært og derfor trøstespiser? Vi gør det jo for hulen selv når vi er kede af det, så får den ellers ikke for lidt med is og slik og hvad ved jeg. Så forstil dig at have det skidt psykisk og kun finder trøst i mad og når det så er gået helt af sporet og man har taget for meget på ja så skal man også slås med at folk tænker – din tykke gris du æder som et svin, så det er din egen skyld! Det er trist at tænke på at det er sådan samfundet nu er skruet sammen. Empati og sympati syntes at høre fortiden til, desværre. Har vi virkelig så travlt med at hakke på andre at vi ikke kan se igennem spiseriet bunder i smerte hos de fleste tilfælde.

For uanset om de trøstespiser pga en stofskiftesygdom eller noget mere dybeliggende så bunder det i en smerte af den ene eller anden form. Her mener jeg at de enten lider pga at de har taget på og er kede af det eller de har måske haft en traumatisk opvækst som har sendt dem i favnen på mad, eller de måske bare er bedøvende ligeglad med hvad de vejer og er stolte af deres krop, som du så peger fingre af og det gør da ondt uanset hvor hårdhudet du er.

Men for at vende pladen lidt så hylder vi tit de kvinder som så stiller op i en bikini når de er overvægtige men hvis en tynd pige gør det så har det ofte en negativ effekt såsom at hun vil vise sig eller tror hun er lækker. Men nogle piger kan godt bare have et stofskifte som gør at hun er slank af natur lige så vel som en pige med mere sul på kroppen kan være født sådan. Genetisk er vi alle forskellige sat sammen og det vil enten komme til ens fordel elller ej. Så hvis en pige er åleslank behøver det ikke nødvendigvis at være pga bændelorm, bulimi eller anoreksi men kan være at hun er tynd. Men sådan en pige får også på puklen for at være sygeligt tynd og gud hvor er det grimt. Spis dog noget mad! Så hvorfor må man ikke være tyk men heller ikke tynd? Når alle medier kun ævler løs om at de skal spise sundt og tabe dig og kom og få en personlig træner eller køb div slankeprodukter, så er det da hulens svært at vide hvad ben man skal stå på uanset om man vejer for meget eller for lidt!

Tynde piger lider lige så meget som tykke piger. De har også noget psykisk der sidder og nager. Hvis de ikke af naturen er tynde så er der ofte noget galt. De har måske svært ved at tro på at de er smukke og føler at de skal tabe sig helt sygeligt før de selv føler at de er smukke nok til at være lige så smukke som modellerne i Elle magasin. Det er jo vores egen skyld at disse piger ikke føler sig gode nok. Når modelbureauer booker modeller som er så tynde er det jo et signal de sender udad til og disse piger ser jo op til disse modeller fordi det er så prestigefyldt at være supermodel og rejse verden rundt og mingle med de kendte. Men hvis modelbureauet skal kunne ændre på hvilke modeller de søger så skal modeskaberne også ændre på den str de vælger at skabe deres kreationer i! For udbud og efterspørgsel høre også hjemme her. Så det ene skal gå hånd i hånd med det andet.

Men selvfølgelig kan det også være sundhedsskadeligt at være for tyk eller for tynd og her skal det jo helst ikke ende ud i. Derfor skal disse mennesker tages hånd om hvis man kan se at det nu er ved at løbe helt af sporet. Men det er ikke fremgangsmåden at skælde dem ud og sige at de er ulækre og alt er selvforskyldt. Der skal tages varsomt om disse individer. Kan du ikke klare opgaven så hellere tie og lade andre med rette kompetence til at støtte og hjælpe dem. De har det jo pokkers svært når de er helt derude, så blinker de røde lamper sgu voldsomt.

Der findes åbenbart kun en form på menneskekroppen og det er en idealvægt, skønhedsideal, og succes for ellers er du en fiasko som ikke kan føle dig god nok til at blive set på med øjne der tænker – hun er sgu smuk og god som hun er. Her mener jeg ikke kun af dine medborgere men også når du er ude og søge job. Her er de jo også, de øjne der dømmer dig ud fra dit udseende. Hende den “smukke” tilpas tynde kvinde med ringere uddannelse og kompetencer bliver jo nærmest 95% af gangene valgt over hende den “grimme tyksak” som har en lang vidergående uddannelse og kompetencer der passer lige i skabet med stillingen. Det er godt nok ikke nemt at være udenfor skønhedsidealet i det moderne samfund.

Derfor synes jeg også at det er så ærgerligt at TV branchen nu skal bruge tabu emner som underholdning. Det kan godt være at deltagerne får et mindre indblik i hvordan det er at smide kilo men langt fra hvordan virkelighedens verden ser ud. Så hvis man i forvejen er slank og egentlig hviler i sig selv så er det bare ikke noget der kan sammenlignes. Er man vant til at være smuk og slank og så skal smide 10 kg på og her ved at det er for en kort stund og man ved at man har en personlig træner lige ved hånden til at guide og motivere en så er det jo mile vidt fra den verden disse kvinder lever i. De har ikke de redskaber ved hånden og de skal selv op af sofaen og finde en træner og sætte ting igang, det kan være noget af det sværeste når man har det så skidt at man ligger ned og ikke kan rejse sig op uden hjælp. Så jeg bliver sgu lidt ked af at se at sådanne et program drøner ud af komakassen i folks stuer. Jeg frygter at det næste gang så er anoreksi eller bulimi der skal på bordet.

Sådanne ømme emner skal man ikke pille ved på den måde uanset om man forsøger at sende et budskab om at vi alle kan hvis vi vil. Selvfølgelig kan vi det men det kræver godt nok mere end en flok kendte som skal smide 10 kg, disse kvinder skal ofte smide mere end 50-6okg eller omvendt tage 20-40 kg på.

Så skal man absolut pille ved dette emne så træd varsomt og lav ikke en form for underholdning ud af det. disse mennesker’s situation skal ikke gøres til noget som virker let og derfor ikke er noget at pive over eller blive ved med at sidde i.

Det var vist det jeg havde på hjerte hvad dette emne angår. Jeg håber ikke at jeg træder nogen over tæerne ved at jeg er en tidligere model som måske ikke har haft det svært. Men jeg kan røbe at jeg som teenager og ung kvinde var så tynd at jeg hele tiden fik at vide at jeg kun kunne have to sygedomme og det var hudorme og ben-ædere. Blev kaldt stankelben, beskyldt for at have bulimi og anoreksi og jeg ved ikke hvad. Det gjorde ondt og jeg begyndte at hade mit slanke ynder så meget at jeg gik til lægen og spurgte om jeg kunne få noget medicin der gjorde at jeg tog på. Jeg hadede min vægt og ville tage på. Så jeg kan i en vis grad relatere til at være udenfor idealet om at være smuk.

B