Trækker bopæls forælder det tunge læs??

Ja, hvem er det egentlig som trækker det tunge læs når far og mor ikke kunne få det til at fungere sammen?

Deler man opgaver lige over eller er det den ene forælder der trækker det tunge læs?

Hvor meget er fair hvis i har en 7/7 ordning ? Skal den ene sørge for mere end den anden?

Jeg er jo selv en af dem hvor forholdet brast da et lille nyt menneske kom til. Men her har vi ikke en 7/7 ordning men en ordning hver 14 dag hvor han så har hende fra søndag til onsdag, og må indrømme at vi ikke har lige meget at stå med, og det er da også klart når jeg har hende største delen af tiden. Er det så fair? På nogle områder ja og på andre nej, for nogle gange kan jeg godt føle at de ting såsom pottetræning, grænser og andre ting ikke bliver taget hånd om på samme måde, så jeg skal stå med at få det hele omstillet når hun vender hjem på trods af at have forklaret hvordan det gerne skulle tages hånd om.

Det er i min optik vigtigt at man så vidt muligt sørger for ens opdragelse og at træning af div ting bliver holdt ved lige på samme vis, så barnet ikke går i stå eller forvirret i hvordan det skal være. Faste rutiner og mønstre er noget børn nu alligevel forstår.

Jeg får ofte et barn hjem som er meget mere genstridigt efter en tur hos far, pga alt for frie tøjler eller alt for sene sengetider. Så er det mig der skal stå med at få omvendt hende til at ville sove til normal tid og hvordan alt ikke bare er tilladt blot fordi at far giver alt for løse tøjler.

Det gør ikke tingene nemmere for mig som alenemor at skulle være bussemanden som sætter grænser og siger nu skal du sove kl 19 og ikke 20:30

Men hvad så hvis man har en 7/7 ordning, er det så bedre og deles man så mere om opdragelse og træning? Får man delt mere omkring barnet end hvis den ene forælder har barnet i kortere tid? Det tror jeg egentlig ikke gør nogen forskel.

Det kommer meget an på hvordan jeres sammenspil er og hvor meget i begge er enige i opdragelsen. Det nytter ikke meget hvis den ene mener at barnet skal have mere frie tøjler og den anden mener at barnet skal følge faste rammer. Så opstår disse dilemmaer desværre og den ene forælder bliver bussemanden i det hele. Det er så øv at skulle stå og tage den tur hver gang barnet kommer hjem fra besøg fra den anden forælder.

Jeg er ihvertfald personligt lidt træt af at det er mig som skal tage den tur ret ofte og jeg mener ikke at jeg er en streng mor men jeg har dog mine regler for sengetid, spisetider, hvad der er ja og hvad der er nej. Så fasterammer går jeg ind for. Men jeg har også en pige som jeg skal hive op og have i vuggestue inden at jeg selv skal arbejde.

Det slipper hun for når hun er hos faderen, da han bor på Sjælland så har hun fri fra vuggestue imens hun besøger ham, så de kan tage en rolig dag hver morgen til aften. Hvilket gør det nemmere at smide hende senere i seng og senere op.

Jeg sørger også for at hun har klæder til sin krop og alt det andet praktiske omkring hende, men igen så bor hun jo også hos mig og er her mest ligeså.  Så det er jo fair nok i mine øjne. Men han skal også sætte sig ind i at hun skal have varieret kost, børste hendes tænder, komme hende i bad og børste hendes hår. Huske ikke at sige grimme ting som hun så gentager og jeg så skal knokle med at få hende vænnet fra at gå og sige. Det handler ikke kun om at give hende mad og en seng at sove i, men også huske at man skal vise sig fra en side som er barnet værdigt.

For ellers lære barnet at hos far/mor må jeg det og det og må sige det og det for det gør han/hun, og så skal den anden forælder stå og være den dumme/strenge forælder hvor man intet må og alt er kedeligt.

Det eneste jeg kan komme frem til er at uanset hvor meget eller hvor lidt i deles om barnet så vil bopælforældre altid trække den største del af læsset i og med der skal tages hånd om forældremøder, daglig omsorg for barnet i flere aspekter og alle de praktiske ærinder er jo bopælsforælder der tager sig af disse for det meste. For det er ikke altid man bor lige om hjørnet af hinanden og så er det svært for den anden forælder at tage del i disse gøremål.

Så vi som er bopælsforælder skal ikke klage når vi føler at vi trækker det tunge læs, for vi har til gengæld vores guld på adressen og også i flest tilfælde det meste af tiden. Det er win win i mine øjne!