Socialt afsporet eller bare helt forkert

Jeg har et problem som mine venner til tider påpeger. Jeg gør det ikke med vilje men jeg er nok bare skruet forkert sammen, og det giver mig et socialt handicap. Det er noget som jeg jo ikke selv lægger mærke til eller tænker over i dagligdagen.

Men nogle gange kan jeg godt lige sidde og reflektere over hvordan jeg er som menneske og her kommer det op til overfladen.

Mit handicap er at jeg ikke er nysgerrig og det er i og for sig jo godt vil mange mene, men det er så indgroet i mig, at jeg kan være så lidt nysgerrig at jeg ikke spørger ind til folk, med hvad de beskæftiger sig med, hvordan de har det, hvad der sker i deres liv osv osv osv. Det syntes nogle af mine venner er træls ved mig at jeg udviser så lidt interesse for dem og deres. Men jeg er jo netop ikke ligeglad jeg er bare ikke nysgerrig.

Jeg kan sagtens tale om tykt og tyndt, men jeg snager bare ikke, som jeg selv beskriver det som. Jeg hører bare hvordan det går sådan lige nu og her men ikke en der går i dybden med mine spørgsmål, og jo det er nok lidt for sjældent at jeg spørger ind til deres ve og vel. Men igen jeg gør det ikke af nogen ond mening jeg tænker simpelthen bare ikke over det. Jeg ringer ofte glad op og spørger hvad laver du idag og så køre snakken derfra.

Men kan man så lære en gammel hund nye tricks? Jeg ved det ikke da det jo er sådan min personlighed er sat sammen og jeg tænker jo ikke over det. Så det er jo med så meget andet i menneskehjernen, vi har ikke styr på alt vi gør men det gør os vel ikke til et ringere menneske af den grund. Jo hvis vi overlagt gør det med vilje men det er jo ikke tilfældet. Jeg vil gerne ændre på det men det er svært at ændre på noget som ligger så dybt gravet ned i hvem jeg er som menneske.

Så os med en socialt handicap er lige så gode mennesker som alle andre, og det er okay at være lidt skæv og ved siden af for tro mig selv de mest “perfekte” af mennesker har sine fejl!

B