Mødre er klamme!

Mødre bliver hurtigt forvandlet til klamme kvinder. Og hvorfor gør vi så det? Jo, nu skal du bare høre. Der er så mange klamme ting omkring småbørn og vi mødre bliver partout en del af al den klamhed. Så ergo er vi mødre bare klamme.

Jeg var førhen så sart og kunne slet ikke klare synet af snot, afføring i nærheden af mig, opkast og urin alle vegne. Men nu rører det mig slet ikke, altså så længe det er min datters. Hvis Hr Jensen står og pøller på min plæne så samler jeg det altså ikke op, men får et mindre slagtilfælde!

Men nu har jeg fået lort på mine fingre så ofte, at jeg ikke kan tælle det, når den lille har lavet stort i bleen, og det bare er op af ryggen og ned af ben. så tager vi mødre den bare i stiv arm, hvor nogle fædre ofte står og nærmest er ved at besvime i bare frustration over at skulle dykke ned i den omgang poop!

Havde  jeg førhen fået lort på tøjet ville jeg kortslutte og flå tøjet af i ren panik! Nu tænker bare nåh, det skifter jeg bagefter. Min datter har haft dårlig mave hvor det bare sprøjtede ud på mig! Jeg er vel det man kalder immun overfor lort.

Men der sker altså bare en forvandling med os kvinder, når vi bliver mødre, så bliver vi nærmest immune overfor klamme ting. Vi hyler ikke op over snot på trøjen, vi kysser sågar vores børn selvom de har savl og snot i mundvigen. Vi er komplet ligeglade med om vi selv bliver smurt ind i slim og slam. Vi har fedtet hår som er smækket op i en knold. Vi går i løst og behageligt tøj og ligner ofte kun skyggen af hvem vi var før vi blev mødre. Men vi er bedøvende ligeglade fordi vi har nemlig en vigtig opgave, og vi vil ikke bytte den for noget i verden. Vi har fået mening med livet, og vores børn er kilden hertil. Jeg tror meget på at det er en helt naturlig reaktion at vi ikke finder det ulækkert, for hvis vi gjorde så ville vores børn jo drukne i deres egen afføring. Så det er helt klart fra naturens hånd at vi vender på en tallerken og pludselig er det slet ikke så slemt at famle rundt mellem lortebleer og snotklude.

Så vi vil gerne være klamme og ulækre så folk omkring os rynker på næsen af os. Jeg var også selv sådan, da min storesøster blev mor og bare kyssede og krammede sin lille snotbunke, på munden og bare skiftede ble som om det bare var lidt nutella hun skulle tørre op.

Jeg stod der og rynkede næse fordi det både stank, og så var det afføring hun stod og rodede med. Men nu jeg selv er blevet mor, så kan jeg helt og holdent forholde mig til hvordan hun selv havde det. Det betyder ingenting og det er mit barn, som jeg skal hjælpe og det vægter højere end at være snerpet og sart omkring klamme ting. For gu er lort, tis, bræk og snot da ulækkert men når det kommer fra mit barn er det noget andet.

Så bare kald mig klam, for jeg er en stolt klam mor 😀