MINE FORÆLDRE ER PÅ INTENSIV

Det var en noget hård uge for mit vedkommende. Jeg havde mistet lysten til at bloggen fordi at mine forældre er indlagt på intensiv. Min far pga hans krop snart ikke vil mere, men i en alder af 81 er det måske forståeligt selvom man ikke ønsker at det skal ende nogensinde. Min mor er igen begyndt at bløde fra mave/tarm regionen. Så hun igen måtte indlægges, men denne gang fik de det under kontrol inden hun skulle have ekstra blod som sidst. Der fik hun hele 3 poser blod!! Men det er skræmmende at først få den ene besked om min far og to timer efter om min mor. For det at miste sine forældre er meget skræmmende og smertefuldt for uanset hvor gamle vi er, så er vores forældre stadig dem vi søger mod når det hele ramler. Hvad når de ikke er her længere?

Hvad gør man så? Den tryghed vi har fundet i dem er pludselig væk, og vi er nu de ældste i flokken, som skal guide vores børn uden råd fra vores forældre. Slut med at stikke forbi og lige føle sig som barn igen når mor pulser i køkkenet. Sidde ved kaffebordet og bare hygge snakke om livet og hvad der er sket siden sidst. Slut med at tage på weekend tur hos mor og Sam kan nyde lidt tid med sin bedste. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tackle at begge mine forældre er indlagt på hver sit hospital og jeg muligvis mister dem begge lige i rap. Jeg ved godt at jeg mister dem før eller siden, men det er voldsomt uanset. Slutter deres rejse på livets landevej om lidt? Lige nu er den eneste måde at jeg kan få lidt luft på, ved at blogge lidt og tage ud og finde forladte steder. Det at sætte mig ind i bilen og tage ud i landet hjælper lidt på tankerne.