Man ved bare at man er mor når…

Ja, jeg har jo barnefri dage og troede lige at jeg skulle nyde dem med veninder og gyserfilm marathon, meeen nej! Jeg ligger istedet syg med feber, hovedpine ondt i halsen. Så nu ligger jeg bag de mørke gardiner og leger Lady in red.

Har sovet det meste af dagen væk og da jeg vågnede fra en af mine mange lure så var jeg musse stille for ikke at vække den lille, hvortil jeg kommer i tanke om at hun jo er hos faderen og den som rent faktisk ligger og snorker ved min side er min hund. 

Det er så indgroet i os mødre at vi skal passe på ikke at vække det lille monster som så ofte sover hos os. Jeg er jo alenemor og derfor er jeg især vant til at hun er hos mig. Hun er kun hos sin fader fra søndag eftermiddag til tirsdag eftermiddag. Det er både hårdt og anstrengende at jeg kun har så lidt fritid til at være mig og ikke nogens mor. Jeg elsker min datter men vi alle ved at lidt fritid til sig selv er tiltrængt uanset hvor meget man end elsker sit barn/børn.

Men lade op er et must for at have fornyet overskud til gråd, skrig og skrål. Men når alt kommer til alt så elsker vi de små monstre og savner dem lige så snart de er trådt ud over dørtærsklen. Det ligger jo dybt i vore gener at vi er tæt forbundet med vores børn, og at vi elsker dem ubetinget!

Jeg tager tit mig selv i at tænke hvad skal jeg mon give den lille på imorgen eller hvad skal vi mon finde på at lave, for så at indse at hun er jo hos hendes far. Det samme når jeg vågner om morgenen, så forsøger jeg at liste ud af sengen for så igen at minde mig om at hun er her jo ikke. Det ligger så dybt begravet i mig at gå på listetæer uanset om hun er hjemme eller ej, og altid tænke på hvad menuen skal stå på etc.

Vi mødre tænker altid på vores afkom før vi tænker på os selv. Men nogle gange skal vi også huske os selv i alt det børnehalløj, for vi skal også have opmærksomhed i ny og næ. 

Glade mødre er lig med glade børn 😀

B