MÅ JEG KALDE MIG DANSKER?

Det har og er jo meget oppe og vende, emnet om hvornår man er retmæssig dansker. Hvornår er man så en dansker og kræver det at man er 100% rendyrket dansker eller ?? Hvornår er man integreret i et samfund?  Ja, hvad kræver det egentlig at kunne kalde sig dansk?

Jeg er jo noget af et gadekryds og det er jeg kun stolt af, for jeg har fået en masse viden fra forskellige kulture med mig i bagagen. Det har både åbnet mine øjne op for alt det skønne, som der er ved andre kulture og deres måde at leve på. Det har også givet mig en stor respekt for det forskellige i os alle, og hvad vi tror på. Jeg har jo en mor som stammer fra Slovenien Ljubljana (ikke Slovakiet) hvor hun er født.

Slovenien er et lille land med 200.000 indbyggere. Slovenien er en af de smukkeste lande selvom det med sin lille størrelse ikke syner af meget, så har det meget at byde på. Som varme solskinsdage, den smukkeste natur med hele 90% af landet er rå natur, bjerge og grotter og smukke vandfald i den mest lagune grønne farve.

Men min mor er en stor pærevældning af blandende gener, som stammer fra ja, Slovenien, Italien, Serbien og Østrig. Herfra navnet Zatler kommer fra. Min far er så hvor de danske gener kommer ind i billedet, da han er dansker og født på Fyn. Men min tip oldemor er Svensk og kom fra Lund i Skåne. Så vi er i min familie en god gang godt og blandet.

Men kan jeg så tillade mig at kalde mig dansk? Er det kun mennesker som har en dansk far og mor,  her mener jeg ikke blot et dansk statsborgerskab men at der i deres årer flyder dansk blod. Jeg ser mig selv som dansker da jeg er født og opvokset her, og har taget alt hvad den danske kultur har at byde på til mig. Selvom jeg er opvokset i et hjem med en kristen far og en katolsk mor, så har det ikke gjort mig mindre dansk af den grund. Mine værdier er danske og min måde at se verden på og hvordan vi skal være gode ved hinanden er også så vidt muligt dansk. Hvorfor jeg siger så vidt muligt, er fordi at jeg synes at det er ved at gå den anden vej i forhold til hvad politikkerne pønser på for at spare. De svage må klare sig selv mere og mere.

Mine værdier er bla at man er åben overfor andre, hjælper hvor man kan, er gæstfri og har et positivt syn på andre, og deres værdier og tro. Men det billede synes jeg er begyndt at falme den seneste tid. Det er ærgerligt at det er begyndt at vende så DF får mere fodfæste, end hvad godt er. Jeg vil selvfølgelig at man skal respektere de samfundsværdier der er i det gældende land hvor man befinder sig, men jeg synes at der er ved at komme lidt for mange restriktioner for hvad man snart må som både udfra kommende og som dansker.

Kan vi ikke bare snart holde op med det fremmedehad og bare lade en hudfarve være en farve og en beklædning være et stykke tøj igen, og ikke et symbol på noget religiøst eller at man ikke vil et land? Det vil måske sætte sind i kog men hvis man er et ordentlig menneske og følger skik og lov, kan det så ikke være ligemeget hvad og hvordan man ser ud?? Hvorfor bekrige når man kan stå sammen?

Hvorfor være snæversynet når man kan være åben? Tag imod istedet for at sige fra. Jeg ved at der altid vil være nogle som kæmper imod det gode. Men lad i det mindste ikke synet sløre af de enkelte som gør det hele ulideligt for flertallet. Her gælder det alle uanset etnisk baggrund.

Jeg er selv blevet hakket på pga min herkomst ikke er 100% dansk. Jeg er blevet kaldt skide polakker (kender tydeligvis ikke min herkomst), Perker og hvad ved jeg. Men det eneste jeg kan bruge det til er lige præcis nul! Det vidner blot om hvor snæversynet man er ved at bruge ens etnicitet som grundlag for at tale grimt til min person.

Jeg er dansker uanset hvad andre siger og hvad en politiker på borgen end måtte mene!  Basta!