En god børnebog

Kreativiteten løb løbsk og mor fik grå hår!

Vi kender det vist alle. Vi vender ryggen til ungen i 5 min fordi at vi kan da godt lige nå at hænge vasketøj op, støvsuge stuen, gå ud med skraldet etc etc… Meeen i de få minutter det tager skal ungen altid være mest kreativ og aktiv, og den cocktail er dømt til at gå galt!

 

Jeg var jo i fuld gang med at bygge halvtag forleden og tænkte, at hvis døren er åben og jeg kan se hende, så sker der da ikke noget, vel? Men jo det skal jeg da lige love for at der gjorde.  Jeg står midt i at male det sidste lille stykke, og høre min datter råbe moaar jeg tegner en hund, og fordi hun for 5 min siden tegnede med sine kridt på kridttavlen, vi har i køkkenet, så lagde jeg ikke mere i det end, at sige flot skat. Og hun fortsatte sit gøren som så bare ikke var med kridt, men med sprittusch!!!!

https://www.youtube.com/watch?v=XOWeXu6KJNA

Jeg kommer glad og tilfreds ind i mit køkken, og får nærmest en blodprop, da jeg ser hvad hun har haft gang i. Alt er fyldt med sort kruseduller fra køleskab, spisestole, sofa, kaminen, vægge, døre, ja selv kattens kattebakke og støvsuger.

Og hvor havde hun så fået fingre i den tusch henne, jo jeg havde købt en tavle/lampe,  som man jo som navnet antyder kan skrive på. Den tusch havde jeg lagt hvor jeg troede ville være et sikkert sted, men det var det så ikke.

Jeg skældte hende ikke ud, da det ikke nytter noget, men fortalte hende istedet, at det var fint at hun ville tegne, men at det ikke skal være rundt om i huset eller på nogen ting overhovedet, men kun må foregå på kridttavlen med kridt eller med farveblyanter i hendes malebøger. At skælde ud får kun barnet til at føle, at det er forkert at udfolde sig, og være kreativ. Hun ville jo bare glæde mig men desværre på de forkerte ting. Man skal selvfølgelig ikke pakke sine børn ind i vat, og skæld ud skal de også have når de gør noget de ikke må. Men lige i den her situation syntes jeg ikke at jeg ville skælde ud, men bare snakke med hende og prøve at forklare at det må man ikke og det må man gerne. Det tror jeg at man kommer lidt længere med end at stå og tabe hovedet og råbe og skrige.

Og fordi at man hverken vælger at skælde ud eller ae dem på kinden er man ikke hverken curlingforælder eller en blødsøden dårlig forælder. Men man må godt lære sine børn at det altid er bedre at snakke om tingene end at råbe og hive fat i dem. Det vi gør mod dem gør de videre mod andre. Der skal altid være grænser men de behøver ikke tegnes hårdt op med hvidt kridt.

I videoen kan du se hvor fint mit hjem er blevet efter min datter har prydet det med sit kreative jeg.

Jeg forsøgte at rotere video men programmet driller åbenbart. :S

Skriv en kommentar

  • Årh ja, det har da været noget af en overraskelse. Men jeg synes virkelig at du håndterede det super godt og det var vildt overskudsagtigt af dig. Du er en cool mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var da en dejlig kommentar at møde på min blog. Tusind tak for den ros! Det gør jo enhver forælder glad for at høre. Vi gør alle sammen vores bedste så når man får ros er det jo bare dejligt. Jeg vil håber virkelig at min datter tager det til sig og selv får den med sig når hun selv bliver mor en dag. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En god børnebog