Banken sagde ja!!! :)

Klinik Inito og Blu

Idag har været en dag med fuld fart på med både lidt selvforkælelse og møde med Blu produktion.

Men ikke nok med det så sov vi over os så det hele gik bare derud af med 200 kmt. At vågne op kl 08:42 og have en aftale kl 10:00 er total stress!!!

Jeg har nok aldrig i mit liv gjort mig klar på så kort tid som jeg formåede det imorges! For hold nu op hvor fløj jeg ud af sengen og fik mini me med på armen.

Men heldigvis var jeg klar kl 09:05 og ude af døren 5 min efter. Jeg fik dog givet besked om at vi nok ankom lidt over tid, og det var heldigvis ok.

Mødet hos Blu omkring evt deltagelse i et TV program gik fint og jeg venter nu spændt på nyt herom. Optagelserne vil hvis aktuelt starte i feb/april. Så det er jo snart.

Efter dette tog vi et smut forbi den altid søde Kim Novaa og mor her fik sig en omgang restylane/botox. Jeg holder mig så vidt ved lige uden at benytte nåle men nogle steder er bare ikke til at holde uden. Så kan man jo tænke om det hvad man vil, men jeg vil gerne holde det lidt stangen med de der rynker jeg får mellem øjenbrynene og mine lidt trætte øjenlåg. Så begge dele får lige en på sinkadusen.

Kim har været min skønhedsguru siden jeg startede min modelkarriere sådan for alvor tilbage i 2008.Han var min sponsorer i mange år frem indtil jeg ikke gad at være i den branche længere. Og jeg har på intet tidspunkt fortrudt at lade ham trylle med mit ansigt. Det har kun været til fordel for mit udseende. Jeg har ikke fået fortaget noget plastikkirurgi ved mit ansigt, kun udglattet rynker og fået lidt mere fylde i mine læber. Han er super dygtig og kan stærkt anbefale ham.

Men igen vil jeg så sige at naturlig skønhed er klart den smukkeste skønhed, men har du noget som du er utilfreds med så er han en god løsning. Men lad være med at gå igang med at pille ved noget før du er en moden kvinde, da meget kan nå at ændre sig hvis du kun er 19-25 år. Det vil være synd og skam at få et usundt behov for botox i en tidlig alder.  Selvfølgelig hvis du har meget tynde læber fra naturens hånd, så ændre det sig ikke på nogle år. De vil stadig være lige smalle, men igen syntes jeg man skal være 100% bevidst om sit valg inden man begynder at gøre brug af forskønnende hjælpemidler.

Men man kan altid tage en snak med kim om hvad der ville være godt og bedst for lige netop dig. Bare pas på ikke at lade det tage overhånd da en trutmund der ville gøre enhver fisk jaloux ikke er at stræbe efter. Det er og bliver bare ikke pænt at se på. Plus at ens ansigts mimik ryger helt i vasken så man ligner noget der hverken kan føle fra eller til men bare har et blankt udtryk uanset sindstilstand. Så alt med måde!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banken sagde ja!!! :)