Julekalender gaver i Netsundhedsplejersken

Hvor er det dog blevet et censureret land!

Jeg har godt nok lidt svært ved at give medhold i de seneste sureopstød fra et fåtal af befolkningen!

Skal det til at lyde sådan her hver gang vi skal foretage os noget – Undskyld men bliver du stødt af det her eller er det okay at jeg lige ….. ???

Først var det den nye Tivoli forlystelse “Det hjemsøgte børnehjem” der stod for skud fordi den havde valgt et navn som åbenbart gik imod visse mennesker’s overbevisning. Så fordi det prikkede et fåtal af mennesker så skulle den altså døbes om!

Jeg er selv børnehjemsbarn og jeg kan godt skelne mellem virkelighed og sjov og ballade. Og det her rører altså ikke mig, heller ej på trods af at min far også var børnehjemsbarn i 1930-40erne. Og det var en helt anden tid end da jeg var på børnehjem. De historier han har fortalt fra sin tid der er ikke for sarte sjæle. Men alligevel får det altså ikke mig op i det røde felt da det jo igen bare er Tivoli, så hold nu lige op med at være sådan ude efter at censurere alt og intet!

Men ikke nok med det så røg en lille % del af folket i flæsket på en halloween kostume som skulle ligne Anna Frank, det måtte man så heller ikke! Men hvad må man så klæde sig ud som?  De fleste kostumer er af afdøde eller andet mere uhyggeligt som kan frembringe gys, gru og sjov og hygge. Men Anna Frank var nu altså en pige man burde hylde og ære ved netop at være klædt ud som hende.

Hvorfor skal det gøres til en skændsel at ære hende og holde hendes minde i live ved, at klæde sig ud som hende. Gør vi grin med hende ved det? Næh nej, vi ære hende ved at ville klæde os ud som hende.

Men det stopper desværre ikke her for  samfundspolitiet har talt igen, og denne gang er det et indianer kostume som nu ikke er i orden at klæde sig ud i! Skal vi virkelig til at spørge folket om lov før vi klæder os ud til at have lidt sjov og ballade?

Det her er ved at tage overhånd. Man må jo ikke noget mere snart fordi, at alt skal lige godkendes af andre mennesker. Tænk hvis vi skal til at leve i en verden hvor man bliver undertrykt på den måde. Så tror da pokker at de unge har så svært ved at finde sig til rette i voksen livet. Når gran voksne mennesker skaber sig så tovligt og råber op ved det mindste!

Om jeg vil ændre mig og mine holdninger eller hvad jeg foretager mig pga en minoritet har talt, nul amigo!

 

 

 

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julekalender gaver i Netsundhedsplejersken