Fra kosmos til kaos og tilbage igen

Måske ikke lige kaos men det er tæt på at jeg nogle dage ligner jeg noget katten har slæbt med hjem og fuglene har opgivet at hakke i. Det er til tider bare noget andet når man har fået børn, så lader man ofte det hele forfalde lidt, eller jeg gør ihvertfald. Jeg forvandler mig så småt til et pelset monster, med flere stubbe under armene og på stængerne end selve den skæggede mand! Jeg ved ikke om i kender til dette fænomen, men jeg har ofte dejavu i ordets bogstavelige forstand. Men ikke nok med det så ryger håret også bare op i en knold selvom det egentlig kunne stå selv. Yep, jeg må erkende at efter jeg er blevet mor har jeg givet lidt slip på det med at ligne en nyslået mønt 24/7, selv hvis jeg blot skulle til købmanden.

Men skal jeg være ærlig så har jeg det faktisk fint med at slippe håret løs, og bare være ligeglad med om jeg ikke lige passer ind i alle de skønhedsidealer og krav til kvindekønnet om at vi skal tage os så’en og så’en ud. Vi kvinder har vel lige så meget ret til at tage en fridag fra at skulle leve op til alle de krav og normer der er omkring vores ydre. Mænd kan godt ligne nogle der lige har taget en uges morfar uden at der bliver rynket næse og løftet øjenbryn af dette, men så snart vi bare har den mindste antydning af busket bryn, stubbe på benene og en 2 nr for stor T-shirt på, så er vi usoigneret tammevilde.

Så efter at jeg blev mor er jeg også blevet langt mere ligeglad med hvad andre tænker om mit ydre, det er min sag og kun min. Syntes ofte at vi har en tendens til at være fordømmende overfor fremmede men hvem har givet os den ret?

Det er slemt nok at mange gemmer sig bag en skræm og kommer med verbale grusomheder på den måde, men jeg vil have lov til at gå på gaden og føle mig fri som jeg i bund og grund er. Så længe jeg er tilfreds med hvem jeg er og hvordan jeg tager mig ud, så skal ingen anden komme og forsøge at fortælle mig eller dig noget som helst andet. Det er da aldrig rart at få en verbal overhaling af den ene eller den anden slags, men stå ved hvem du er. Det lyder måske kliché agtigt men det er jo sandheden uanset hvordan vi vender og drejer det.

Vi kan jo sagtens gå hjem og gøre os selv i stand, så næste gang vi er i det offentgligerum kan selv samme folk ikke genkende os. Men det er jo ikke for dem vi gør os ud, men for vores egen skyld og derfor syntes jeg også at det er fuldstændigt ligegyldigt hvordan du ser ud så længe du selv har det godt med det. Så lign du bare noget der har været død i en uges tid, det gør jeg ihvertfald.

Men tilbage til det med at være blevet lidt sløset med at vedligeholde corpus, jeg går dog stadig i bad og har ikke sløset på hygiejnen bare lige for at slå det fast. Det er jo også vigtigt at min datter ikke tror at man bare skal give så meget slip at det havner i en uhygiejnisk pulverheks, næh nej så langt ud kommer det aldrig. Men hun må godt lære at det er okay at hvile i sig selv så meget at andre ikke kan ramme hende med grimme kommentarer på vejen, det vil forhåbentlig styrke hende. Måske er jeg naiv i den tro men jeg ønsker og håber at det har den effekt på min datter. Her mener jeg ikke at hun skal møde op i skole (når den tid kommer) med fedtet hår og rodet tøj. Men blot at hun måske har en styrke til at slække lidt på alle de krav der især er til de unge fra andre unge.

Så vi havner alle i en form for kosmos som for en stund bliver et kaos og tilbage igen, når vi indser at alle valg kun kan træffes af os. Så er vi havnet i vores eget kosmos.