SKÅN RYGGEN MED EASY RIDER

FEDE FØDDER OG DOBBELTHAGE

Det kan jo unægteligt undgås at der sker nogle ændringer ved kroppen, jo ældre man bliver. Først er det maveskindet der begynder at slippe mavemusklerne, og som bare helt opgiver at gribe fat igen! Så er det brysterne der bare siger stop, og lader tyngdekraften hive dem med ned i dybet, så selv ikke en bh kan redde dem op igen. Så kommer vi til måsen og lårene! De siger også bare pænt farvel til spændstig rumpe og stramme lår, hvorimod mænd, de kan bare gå ret så care free igennem 20er og 30erne. Vi kvinder vi går hurtigt i forfald og hvis man så lige får børn oveni hatten, ja så satte man lige farten op med 50%!

Men nu har jeg så fundet ud af at jeg også har fået fede fødder! Hvad er nu det for noget? Jeg ville da lige hoppe i mine lækre stiletter som jeg købte hjem fra en rejse til USA – Los Angeles, men de strammer sgu nu :O Den havde jeg så alligevel ikke set komme. Jeg ved at næse og øre vokser hele livet igennem, men mine fødder? Jeg har da ikke fået fede fødder har jeg? Før skulle jeg have ekstra såler i for at kunne passe de sko, men nu er det lige før de skal udvides for at passe min fødder.

 

Jeg er stadig igang med min slankekur for at smide lidt af de “mordeller” som jeg har. Godt kom de først på fornyligt så kan egentlig ikke gemme mig bag mordeller men bare helt almindelige deller. Jeg havde en periode hvor jeg lige fik en lidt for sød tand og en madglæde som var lige i overkanten af hvad jeg kan forbrænde. Det sætter sine spor og inden jeg kommer rullede ned af gaden må jeg hellere lige bremse op og handle. Jeg har lavet hvalrossen lidt for meget på det sidste, men det er nu engang det rareste at bare flyde i varmen. Men nul amigo nu skal der altså svedes noget flæsk. Det er jo ikke ret meget så det burde jeg jo kunne overkomme! Så kan jeg måske også passe mine sko igen?

Men en anden ting er at jeg sgu har fået dobbelthage så når jeg facetimer med familien kan jeg bare se hvordan den ligger sig i lag når jeg selv ligger på ryggen og derved skaber den flotteste gang kalkunhud på hagen. Det er som om den tyngdekraft og jeg bare ikke helt kan blive enige om hvor tingene skal sidde! Hvordan træner man en hage? Det lyder jo helt åndssvagt og det må da se lige så åndssvagt ud! Men det må da være muligt at mindske den gang flap hud der bare intet godt gør for noget. Jeg har ikke noget problem  med at blive gammel og ælde med ynde men er det ynde at lige en kalkun som er for tung i røven? Vi skal selvfølgelig acceptere at nogle ting bare ikke ælder med ynde men kan man så bare sige ok og så finde sig i det 100%. Nej det kan man ikke altid og det er også okay, så længe man ikke går i krig med en omgang kosmetiske operationer så man til sidst ikke har nogen ansigts memik eller bare ligner noget fuglene har opgivet at hakke i!

Jeg er jo min værste kritiker og sådan er det for os alle. Men i en alder er 37 vil jeg stadig gerne være en smule attraktiv og holde mig selv lidt endnu. Det er jo min sidste ungdom jeg har med at gøre her. Så må jeg se hvordan man holder fede fødder og dobbelthage nede for en stund.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKÅN RYGGEN MED EASY RIDER