Viljen til at overleve!

Far hvorfor slog du?

Der findes et lille barn inde i os alle sammen som aldrig vokser op og bliver voksen uanset hvad årstallet siger! Vi har alle et barnligt indre som stadig bliver ked, skuffet og såret over de ting som har ramt og til tider stadig rammer os.

Jeg har selv nogle ar på sjælen som nogle gange bliver revet op, men jeg har lært mig at lappe mig sammen hurtigt igen. Men min barndom har virkeligt givet mig  nogle tunge sækken at slæbe rundt på.

Jeg har idag fået lidt mere klarhed omkring min opvækst og hvorfor jeg er både skrøbelig og stærk på en og samme tid. Min opvækst stod på både fysisk og psykisk vold. Min far tyede altid til at udtrykke sig fysisk ved at bla piske mig med en cykelslange, kaste mig ind i en væg hvortil jeg falder til gulvet med et brag, eller tæve mig med sin livrem etc. Jeg var så lille 3-4 år,  at jeg ikke husker eller så har jeg fortrængt noget af dette, men noget husker og føler jeg stadig på min krop.

Men det stoppede jo desværre ikke der, han udøvede også psykisk vold på mig ved at kalde mig mange ukvemsord som bla horeunge – at jeg ikke var hans afkom, om jeg ikke kunne gøre ham en tjeneste og gå ud og hænge mig selv for så havde han da et problem mindre, at jeg var et analfabet eller en gadetøs som intet talent havde og derfor kun kunne ende som en luder.
Jeg kan på min krop og sjæl virkelig mærke hvor vigtigt det er at man som barn har nogen der viser en kærlighed og tryghed, den tryghed jeg aldrig fik, men istedet stod alene og derfor også blev det nemme offer for mobning i skolen. Løsningen blev et børnehjem! Jeg forstod intet, var det igen min skyld??? Hvordan kan et barn på 8 år forstå ??

Hvordan kan man som forælder gøre sådan mod et barn? Jeg bliver så ked på både min og andres vegne når jeg tænker på hvad vi har måtte opleve. At løfte sit barn og kaste det ind i en væg som var man en våd karklud som så falder til jorden, er mig ubegribeligt. At se angsten i barnets ansigt og tårerene der bare overflyder kinderne må da være noget der skærer i hjertet på enhver, så hvordan kan det være at det ikke påvirker disse mennesker?? Men istedet opildne dem til mere?

Jeg har kæmpet med mange dæmoner og nogle bliver nok hængende til den dag jeg ånder ud, men en ting kan jeg love mig selv, og det er at min datter aldrig skal opleve svigt eller mangle kærlighed og tryghed. Hun vil få alt det jeg aldrig fik, for jeg ved præcis hvad det er. Det har gjort at jeg som voksen har svært ved at tro på at der er nogen som kan elske mig for den jeg er og igen så gør det at jeg ikke tør lukke nogen alt for tæt på, for hvis de nu svigter mig.

Det er noget som virkelig sætter sine dybe spor i et barn fra en tidlig alder, og det vil forfølge det til langt op i årene. Den tillid til verden som børn får i deres første leve år bliver revet fuldstændig ned og jævnet med jorden. Jeg er utroligt dårlig til det med forhold og tillid. Så jeg føler mig bedst tilpas i mit eget selskab, på trods af at savne en at dele livet med, så er det bare så svært at lukke nogen ind 100% som i at bo sammen og være en familie under et tag.

Det har jo nok noget at gøre med at hvis jeg nu lukker nogen ind, sådan helt ind så frygter jeg at de forsvinder og river mig over i to stykker som jeg vil have umådeligt svært ved at samle igen.

Det er så vigtigt at passe på de små og sørge for at de altid har en støttepæl i os, for ellers får de ar på sjælen, og de sætter sig fra en meget tidlig alder uanset hvad nogle bilder sig ind , så forstår de meget fra de er meget få mdr. Så husk det lige næste gang du er ved at tabe hovedet. Børn er ikke perfekte og skal lære og det er os det lærer dem og viser dem vejen.

   

Skriv en kommentar

  • Virkelig godt indlæg, der er let at relatere til (desværre). Synes du kommer med en god pointe, lidt ala den med, man altid lover sig selv, at man ikke skal blive som sine forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Camilla. Ja, de som har oplevet svigt kan sikkert nikke genkendenden til en del. Det er trist at det overhovedet er muligt at relatere til mine ord. Der burde ikke være børn og voksne som gennemgår den slags. Man lover sig selv at ens eget barn ikke skal gå igennem sådan noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Viljen til at overleve!