KLODSET OP

ER MØDRE NU OGSÅ EN HELT?

libraryhero-final-star

Ja, det undre mig nu altså en hel del at vi hele tiden skal gøre en helt ud af hver  kvinde, så snart hun har  født et lille menneske. Jeg ved nu ikke helt hvor den er kommet ind i billedet, og hvorfor det bliver ved med at være noget som alle gør til en så stor begivenhed. Selvfølgelig er det stort at blive mor, og det er en stor gave at bringe et nyt menneske ind i livet.

Men er det nu også noget der rimeliggør en helte titel? Der kan man jo spørge sig selv om. Gør vi ikke lidt for meget ud  det der med at hylde folk for det mindste nu til dags? Jeg læser også ofte at kvinder med strækmærker får titlen tigerstriber. Det er i mine øre lidt fjollet. Vi har jo såmænd bare sex med bonus, og det svulmer så op og bliver til en stor rund mavse hvis hud ikke helt kan følge med.

Jeg er måske lidt hård i min tale, men jeg syntes bare ikke at der er grund til at vi skal til at gøre kvinder til superhelte blot fordi at nogle får mærker, og andre gør ikke. Der er ingen kunst i at lave børn men der er en kunst i, at opfostre dem ordentligt, så de kan sendes ud i samfundet som gode og rette folk.  Det er dog heller ikke noget der gør os til en superhelt. Det er vores pligt som forælder at give vores børn de rette redskaber til, at blive et godt menneske med rette holdning og empati.

De kvinder som går gennem livet barnløse alt imens de drømmer om, at blive mor, det er de rigtige helte i mine øjne. De må se på alle os som har børn og se den kærlighed vi har i blikket til vores afkom, alt imens de ikke har lykkedes med fertilitetsbehandling og hvad der høre med.

Det må virkelig være det hårdeste at stå i, følelsen af at de som vi kvinder er sat til jorden for ikke er noget de kan opfylde. Det gør ondt at tænke på. Vi andre som jonglere karriere, husligepligter og børn er ikke noget der gør os til en super-woman, så skulle vi skrue tiden tilbage til 1700 tallet hvor en mor ikke måtte forlade sit hus i 30 dage efter fødsel fordi de blev anset som beskidte. De måtte ikke engang deltage i barnets dåb fordi, at de var jo beskidte og derfor måtte de ikke betræde guds hus. 

Når de så kunne forlade huset var det for at arbejde i marken, med ungen enten hængende i en slynge eller de større børn måtte se efter de mindste. En kvinde i den tid mistede ofte halvdelen af sine børn til sygdomme. Derfor fik de også mange børn, 12 børn var ikke unormalt. De kunne ikke få ordenlig hjælp ved fødsel og døde ofte under fødsel eller efter pga barnet sad fast eller de fik bakterier pga der ikke var noget der hed hygiejne dengang. Og ingen smertestillende var der heller ikke. Kom først i midt 40’erne. Avs!

Men igen de kvinder måtte kæmpe hårdt for at skaffe føde til familien, så både mor og far måtte knokle. Jeg læste en artikel om en familie hvor mor og far måtte stå op kl 3 om natten og tage på arbejde og lod børnene sove imens brændeovnen brændte, det udløste desværre giftige gasser som sev ind til de små som lå og sov, så da far og mor kom hjem var alle børn fra 3-7 års alderen døde. Jeg græd da jeg læste det! Hvor må det være grufuldt at være tvungen til at forlade sine børn til egen skæbne.

Men at forestille sig den sorg at miste sine børn og ofte en hel flok fordi at de smittede hinanden, må være noget af det mest smertefulde at gå igennem.  Vi har det så meget bedre idag hvor vi har alle disse midler ved hånden, samt er lægerne meget obs på baciller. Vi pylre så meget idag imodsætning til i gamle dage hvor man ikke bare kunne finde sig bekvemmelig og brokke sig over det mindste, for der var ikke disse muligheder så man måtte bare acceptere og bide det i sig.

Så jeg mener at vi skal hylde vore forfædre for deres utrolige vedholdenhed og evne til at sørge for at deres børn ikke blev udslettet helt. Jeg har slægts-forsket så nørdet som det lyder, men bare i mine forfædres tid mistede blot en af dem 7 børn og kun 2 overlevede, og i en anden 5 børn døde og 3 overlevede osv. Det er nærmest i hver og en af familierne fra 17 og 18 århundrede var det hverdag at børn gik bort inden de nåede 5 års alderen. De som ikke døde af sygdom døde ofte under arbejde da de lavede arbejde som var for voksne, men dengang var der ikke noget der hed det.

Derfor tog man billeder af de døde børn så livagtigt man nu kunne for at mindes dem. Det er makabert men en mor i sorg er jo i et stadie af sindsyge for at få sit barn tilbage!

Men igen tilbage til barnløse kvinder. I gamle dage blev disse kvinder smidt på gaden som uduelige kvinder som ikke kunne bære barn, og ofte var det jo ikke kvinden den var gal med, men manden som var steril og havde en så dårlig sædkvalitet at der ikke kom børn ud af det. Men det tænkte man jo ikke på dengang. Der var det soleklart at det måtte være kvinden der fejler med sin opgave med at producere børn. Så de blev udstødt af samfundet og kunne ikke ægte sig igen fordi hun jo var en defekt kvinde.

Disse kvinder gik for lud og koldt vand og måtte tigge sig til føde. Det har været en grum verden de levede i. Jeg føler med de kvinder fra denne tidsperiode og jeg vil anse dem for de rigtige power kvinder frem for nutidens kvinder. Så skænk lige dine forfædre en tanke og kram din bedsteforældre en ekstra gang fordi at de har ført slægten videre.  Smertestillende kom først til i midt 40’erne så mange tog turen uden. Avs!

Jeg sender en varm tanke til min svenske tip oldemor som her er affotograferet i 1934.

Det var så lige et mindre nørde hjørne fra min side 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KLODSET OP