FÅ SKØN HUD MED BEAUTY BEAR

EN SVÆR ABORT

Jeg har ikke været så aktiv på det seneste men der har jo været en god grund. Jeg var smadder forelsket og fløj rundt på en lyserød sky. Jeg var nok så forelsket at det endte med en smutter som jeg bare overhovedet ikke ønskede skulle ske. Jeg havnede i et helvede af følelser og tanker som drænede mig totalt. Jeg frygtede så meget at der skete en smutter med bonus, og desværre så var det også udfaldet. Hvad gør man når man bliver gravid og egentlig gerne vil have barnet, men også godt ved at det er alt for tidligt i forholdet at udvide.

Jeg havde en fornuft der sagde at her skulle en abort til men et hjerte der sagde: du ønsker jo dette barn og her har du det. Og så med en du elsker og vil spendere livet med. Det var en så svær situation og hvor har jeg fældet mange tårer over dette. Men jeg traf beslutningen om at gennemføre en medicinsk abort og det er nu en uge siden at det skete. Men jeg sidder stadig med en smerte over det hele og de konsekvenser det har voldt i mit liv og forhold.

Jeg føler jeg har slået et barn ihjel og ej givet det en chance men jeg ved også godt at det var det rette valg. Men man straffer sig selv en smule efter sådan en oplevelse. Når jeg tænker på dem som kæmper for at blive gravide og så står jeg bare her og udsletter et lille liv. Fornuftigt valg eller ej så gør det mig ondt. Jeg sad og græd foran lægen og sygeplejersken da jeg skulle indtage den første pille som sætter aborten igang. Her var det jo sidste chance og nu var det alvor, nu var der ingen vej tilbage.

Nu forsøger jeg at komme ovenpå igen efter det følelseskaos. Mine hormoner er så småt på plads igen og jeg har igen styr på mine følelser og ikke bare køre på autopilot. Det er svært at være ude af kontrol og kroppen bare selv gør som den vil. Jeg fik efterreaktioner som jeg ikke selv var herre over, og det gik også ud over forholdet. Så jeg er bare i dobbelt sorg lige nu. Men jeg må fatte mod og se det hele fra en positiv vinkel. Det var ikke rette tid til baby og kærligheden overvinder alt siger man. Så det væbner jeg mig med.

Husk at der er hjælp at hente for dig som også har det svært med en abort. Hos Abortlinien kan du bla læse om eftervirkningen efter en abort. Det er vigtigt at du ikke er alene om det og har nogen som kan forstå dig og din reaktion på aborten. Det har jeg savnet at der var i min situation. Min sorg blev ikke modtaget helt som ønsket og det har gjort det hele langt sværere at gennemgå. Det kan virkelig påvirke en i en negativ retning at få en abort, man går ned psykisk og føler at man har mistet livsmodet og derfor opgiver alt, på trods af at det ikke er det man vil. Jeg sidder med et gabende hul lige nu og et savn til den person som jeg elsker aller mest. Men jeg må holde modet oppee og tro på at det nok skal blive godt igen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FÅ SKØN HUD MED BEAUTY BEAR