Den sværeste tid i mit liv! :( :( :(

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver dette indlæg og hvad jeg vil med det?! Men jeg føler måske at det er en form for terapi, at komme ud med det og skrive det ned, og nu hvor jeg ikke er en der skriver dagbog, så er min blog måske et oplagt sted på trods af at det så er offentlig tilgængeligt. Men måske det er en del af min process i, at få luft.

Det er sket så meget på det seneste, og det har ikke alt være lige så rart som man kunne håbe på. Jeg kan ikke komme ind på hvad det hele drejer sig om før jeg ved om der er hold i min frygt eller ej, men jeg har tilbragt tid ude på børneafdelingen på Skejby sygehus hvor min elskede lille datter har  været igennem nogle undersøgelser, som skal gøre rede for om der er hold i min frygt, og så må vi tage den derfra.

Men hele det her har været en meget turbulent rutsjebane følelsesmæssigt, og jeg ved ikke hvornår der kommer en ende på det hele. Nu går jeg og venter på et opkald, og hvad der videre skal ske. Jeg er et stort kaos indeni alt imens jeg går her og venter. For hvad nu hvis det er sandt og hvad skal jeg så gøre. Ja, jeg kan jo desværre ikke uddybe hvad det hele handler om før jeg ved, om der er hold i hvad jeg går og frygter! Så indtil da kan jeg kun lette mine tanker en lille smule.

Men det er virkelig en forælders værste frygt og gru, at gå med de her bange anelser. Jeg er slidt op og har hovedpine af at spekulere så det knager. Mit sind finder ikke ro før jeg ved hvad der foregår!!! 🙁

Men hvis jeg har og er lidt fjern og ikke rigtigt svarer nogen på jeres henvendelser, så er det fordi at jeg går en tung tid i møde, og derfor har jeg også valgt at sygemelde mig for en kort stund.