DEN EVIGE FRYGT FOR BARNET

Jeg lå i nat og kom til at tænke på alle de ting, som bare fylder meget i ens hoved hvad angår ens eget barn. Der er så mange farer derude som man bare ikke ønsker, at ens barn skal rode sig ud i. Men kan man egentlig forhindre det? Kan man som forælder gøre noget for at guide sit barn udenom alle de fristelser, som bare ligger og lurer om hvert gadehjørne? Det er bare noget som fylder en del allerede nu, selvom hun kun er 3 år. Jeg ved at lige pludselig er hun så selvstændig at hun begynder at danne sit eget syn på hvad der er rigtigt og forkert, sjovt og kedeligt etc.

Jeg tænkte først- hvad hvis hun nu begynder at ryge! Hvad nu hvis hun kommer ind i et miljø hvor hun bliver introduceret for stoffer og andre rusmidler? Hun bliver kriminel og begår slemmer ting. Hvad nu hvis hun bliver en sugar dater, eller ikke tager livet seriøst og ej får en god uddannelse? Hvad hvis hun bliver alkoholiker og hjemløs? osv osv osv….

Der er så mange, hvad nu hvis,er, men kan man ikke bare stoppe op og så holde op med at tænke sådan? Nej det kan man ikke uanset hvad andre vil sige, så bekymre man sig om sit barn resten af livet. Det er måske fjollet at gå med disse tanker, men de er altså en reel risiko som kan ramme netop mit barn. Jeg ønsker jo kun hende alt godt i livet men at ønske er ikke at opfylde. Men hvis hun skulle komme på afveje, så er jeg der altid for hende og vil støtte hende hele vejen.

Jeg vil aldrig slå hånden af hende uanset hvad hun end gør eller havner i af situationer. Jeg vil aldrig dømme hende pga de valg hun end tager, og vælger at leve sit liv. Det er hendes liv og hendes valg, men jeg vil gøre mit for at hun ikke træffer valg der gør hende ked i sidste ende, og sender hende i en depression og fortrydelser. Hun skal være lykkelig og glad og om det så er som noget, jeg ikke bifalder så er det jo hendes beslutning. Men hvis hun benytter rusmilder vil jeg gøre alt for at få hende ud af det! For det kan ikke gøre hende lykkelig uanset hvad hun bileder sig ind. Har jo selv været der og det er jo kun til skade for krop og sjæl!

Men jeg kan ikke tvinge min datter til at makke ret og det skal jeg heller ikke, men jeg skal forklare hende alt om alle emner så hun er oplyst omkring hvad det hele er for noget og hvilke fare der er ved de forskellige ting og valg. Vi kan som forælder ikke gøre mere end det. Hvis vi tvinger dem til at holde sig fra dit og dat, ja så skaber vi blot en rebel som i protest gør præcis det vi ikke vil have. Sådan fungere vi jo selv, og gjorde nøjagtigt sådan som børn og unge da vores forældre var efter os. Det kommer der bare sjældent noget godt ud af. Så hellere tale med dem i en øjenhøjde som ikke ser ned på dem og dømmer dem før de overhovedet har gjort fra eller til.

Nå ind til dit barn på deres niveau. Tænk på da du var ung og sæt dig ind i deres måde at anskue det på. de er nysgerrige og derfor skal de også forklares hvad det er for noget.Men på en ordentlig måde. Jeg vil ihvertfald handle sådan og ikke bare lyde som en gammel klog sur mor. Men en som forstår og kan sætte mig ind i de følelser og tanker som suser rundt inde i hovedet på en ung sjæl.

Jeg håber at hun vil lytte og passe på sig selv ud fra de råd jeg giver hende. Altid vil jeg være der for hende og aldrig vil jeg dømme min datter. Jeg skal huske på at hun er et mennesker med egen drømme, egne mål og egne valg.