Åhh de kære små

Så oprandt dagen hvor jeg skulle opleve min datter rode i køkkenskufferne og få fingre i melen. Godt nok ikke i mit eget køkken, men hos en ven vi er på visit hos i Sverige. Han har ikke lige sat alle ting udenfor børnehøjde. Vi kender det alle alt for godt, man er uopmærksom i 5 min og de små banditter udnytter hvert sekund af dem til at udforske alle afkroge af hjemmet og wupti!

(Lige til fodnote så er der ikke nogle farlige madvare eller genstande hun kan få fingrene i)

Så det skulle jo ske og jeg må indrømme at jeg syntes det var både morsomt og sødt, at se hende komme stavrende med mel i hele hovedet. Men jeg gruede for hvad jeg skulle møde af syn når jeg trådte ind i køkkenet. Og ganske rigtigt så havde hun hygget sig med mel og knækbrød.

Det enste man kan gøre i sådanne situation er at trække på smilebåndet og ellers tage fat i fejebakken.

Kan man ærligt andet end at elske dem for deres sjove påfund som kun skaber sjov og glæde i hverdagen. Ja, jeg kan ihvertfald ikke, på trods af det er mig der skal rydde op efter gildet 😀