Morlivet

Begrænser vi vores børn?

11. maj 2018

Tænker du nogensinde over om de handlinger du gør som mor begrænser dit barn? Handler du ud fra dine egne overbevisninger eller samfundets ?

Mange glemmer ofte sig selv pga alle de forventninger og normer der er derude til hvordan, man skal være som forælder og hvordan børn bør opdrages.

Det er vigtigt at vi ikke bare læser fagbøger og stoler blindt på at sådan er du en god forælder, for det kan aldrig passe 100% på os og hvem vi er, og vores børn er. En bog kan guide os nok så meget men i praksis vil det ikke være ret meget bevendt. For børn er ikke bare børn, de er små mennesker med egen vilje, og den kan aldrig presses ned i en kasse og passe udfra hvad en bog siger.

Men hvad så med alt det som ikke står i bøgerne og som vi helt og holdent selv skal forholde os til? Ja, det kommer helt naturligt til os. Min datter er begyndt at udforske sin egen krop og det skal hun have lov til. Forleden tog hun sin natlampe og undersøgte sit køn, og det lod jeg hende gøre i fred og ro. Det gælder om ikke at begrænse barnet i at gå på opdagelse i sig selv og verden omkring. Her mener jeg ikke andre menneskers kroppe men alt fra den lille tissemyre, byen og alt mellem himmel og jord. Børn skal være nysgerrige og sultne efter viden.

Vi forældre har en pligt til at lade vores børn have rum til at være sig selv og vi er kun en tourguide der hjælper dem på rette vej, og derfor skal vi også kun træde til når der enten er fare på færde eller de har brug for vores råd til at vide rigtig fra forkert. Vi må ikke bringe skam ind i deres sind ved at skælde dem ud når de gør hvad børn gør bedst. Nemlig at være børn og være nysgerrige!

Vi må huske at vi selv var børn engang og også ville undersøge og vende hver en sten på vores vej. Men hvis vi tænker på vores vegne så begrænser vi vores børn og smækker en masse voksen tanker over i hovedet på vores børn. Det er jo ikke det der er meningen med at være barn.

Lad nu de små rende rundt med numsen bar, se børneshows som KUN vi finder noget forkert ved pga vores voksne tanker – dem har børn altså ikke!

Børn skal være børn! 😀

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar