Morlivet

Bader du dit barn i farlige svampe???

19. november 2017

Vi er mange der køber søde badedyr til vores børn, og selvom de er CE mærket er der en ting, som mange ikke har taget højde for! Nemlig alle de skadelige svampe som gror indeni det søde lille gummidyr!

Jeg læste om dette og åbnede så selv en af min datters gummidyr op, og sørme om der ikke var en stor vækst af svampe og andet klamt derinde.

De røg alle lige fluks i skraldespanden! Men der er et lille råd som jeg nu bruger for at holde svampe, og farlige bakterier væk fra badedyrene. Jeg giver dem et lille snit i toppen og renser dem i Rodalon i ny og næ. Det er super til at fjerne og dræbe svamp og bakterier. Sørg for at dyret suger rodalon ind så der kommer godt med bakteriedræbende ind.

Men du er nødt til at snitte hul i dit badedyr for ellers vil du risikere at der blot opstår svampe og bakterie angreb! Vil du ikke dette så vil jeg anbefale slet ikke have badedyr da de ellers er til fare for barnet!

Der er tale om skimmelsvamp, og to slags gærsvamp. De kan forårsage allergi og astma og måske andre lidelser. Det er bare ikke noget vores børn skal tage i munden eller bades i.

Her viser jeg de badedyr som jeg ikke har snittet i og holdt frie for svampe og dem som jeg har. Den orange and er en af de rene!

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar