Livet som mor

Er et barn nok?

13. september 2017

Det store spørgsmål? Er et barn nok? skal mit barn have en bror eller søster? Skal jeg sikre slægtensnavnet videre overlevelse?

Jeg sidder her og overvejer om jeg burde få mig barn nr 2 før det er for sent og alderen indhenter mig. Jeg nærmer mig jo de 37 med meget raske skridt, så nu kommer tanken om et barn til,  mere og mere op til overfladen.

Jeg hører både at der er fordele og ulemper ved at få barn i en sen alder, for selvom nogle mener at det ikke er en sen alder, så er det i forhold til overgangsalder og overskud. Nogle er selvfølgelig mere friske end andre, men nu skal jeg jo også kigge fremad og der vil jeg jo kun blive ældre og måske mere tappet for energi.

Min autoimmune sygdom svækker mig også til tider, så jeg simpelthen er så træt så træt, men den er ikke mere alvorlig end at jeg sagtens kan klare at få barn nr 2. Så dette skal ikke være årsagen til at jeg ikke gennemføre at skænke min datter en søster eller bror.

Fordele er at der er mere tolerance, mere overskud på den konto, livet er mere stabilt i de fleste tilfælde og man har brændt krudtet af, så der er mere fokus på familielivet end nattelivet. Du har endnu en grund til at hyggefise derhjemme med dit nye skud på stammen, du kan nu undskylde for at du ikke liiige orker at tage til fredagsbar på jobbet 😀

Ulemper er at der kan være færre mulighed for at tage sygedage pga arbejde, det er hårdt at have to små som alenemor hvis det er her den lander. Man skal passe på ikke at blive en “gammelmor” der ikke orker at tage med sine børn til aktiviteter etc og ikke gider deltage i fællesarrangementer. Det er vigtigt at man deltager i sit barns liv og ikke blot er tilskuer.

Men hvad så nu? Skal jeg bare springe ud i det som alenemor eller skal jeg til at afvente en at en mand vil dele det med mig? Har godt nok drøftet det med en fantastisk mand, så nu må vi se. Hvad er jeres erfaring ?? Kunne godt bruge lidt råd 🙂

 

Relaterede indlæg

15 Kommentar

  • Reply Susie Larsen 13. september 2017 at 11:18

    Jeg har fået min datter alene, hun er født i januar i år og jeg blev 39 år i maj.
    Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke startede med behandlinger tidligere, da jeg ikke blev gravid lige med det samme, som jeg i min rosenrøde forestilling troede jeg ville blive (fra henvisning til gravid gik der 1.5 år).
    Især nu jeg overvejer at få nr 2, og jeg så vil være 40+, hvis det sker. Så har jeg også tænkt tanken om at være “gammel” mor.
    Jeg tror på man kun er så gammel som man føler sig og så er selve ens reelle alder ligemeget. Så hvis du føler dig frisk nok til at være mor til 2 så spring ud i det, imens din krop (fertilitet) er med dig ?

    • Reply Barbara 13. september 2017 at 11:28

      Hej Susie.

      Tak fordi du gad dele din historie med mig. Jeg tror du har helt ret i at man ikke er ældre end hvad man selv gør sig til. Men frygten for at alderen alligevel indhenter en både fysisk og fertilitets mæssigt ligger og lurer.

      Men jeg vil både gerne skænke min datter en søster og jeg selv en lille ny. 🙂

      Jeg håber at det hele lykkedes for os begge to.

    • barbarazatler
      Reply barbarazatler 17. september 2017 at 9:29

      Hej Susie.
      Tak fordi du gad dele din historie med mig. Jeg tror du har helt ret i at man ikke er ældre end hvad man selv gør sig til. Men frygten for at alderen alligevel indhenter en både fysisk og fertilitets mæssigt ligger og lurer.
      Men jeg vil både gerne skænke min datter en søster og jeg selv en lille ny. ?
      Jeg håber at det hele lykkedes for os begge to.

  • Reply Line B. Pedersen 13. september 2017 at 13:00

    GO for it!!! 🙂 Er selv mor til to piger, en på 3 og en på 5 og jeg runder de 41 år lige om lidt 😉 Fortryder kun at jeg ikke fik dem lidt før, så der havde været “tid” til en 3’er 🙂

    • Reply Barbara 13. september 2017 at 17:06

      Ja, jeg tror også bare at jeg springer ud i det. Jeg kan så udemærket forstå hvor du kommer fra. Jeg ærger mig også lidt over at jeg ikke havde fået min første lidt tidligere.

    • barbarazatler
      Reply barbarazatler 17. september 2017 at 9:30

      Ja, jeg tror også bare at jeg springer ud i det. Jeg kan så udemærket forstå hvor du kommer fra. Jeg ærger mig også lidt over at jeg ikke havde fået min første lidt tidligere.

  • Reply Andrea 13. september 2017 at 16:15

    Spring ud i nummer to er selv enebarn og så ked af det, er på din alder har tre børn, glad for de har hinanden hvis jeg går bort for tidligt. Ved du selv har en søster.
    Du bestemt ikke for gammel!!
    Go for it❤️

    • Reply Barbara 13. september 2017 at 17:09

      Det var faktisk også en af de ting jeg havde granske en del over, hvis jeg nu pludselig ikke var til længere. Så havde hun en af læne sig op af og omvendt. Så Det er en af de fordele som vægter meget højt!
      Ja jeg har 3 stk, men kun den ene af dem som jeg er i kontakt med. Jeg var hende efternøleren så de to andre er der for stort et gab imellem, til at der sådan kunne være den tætte kontakt.

      Åhh det jeg jeg glad for at høre!

    • barbarazatler
      Reply barbarazatler 17. september 2017 at 9:30

      Det var faktisk også en af de ting jeg havde granske en del over, hvis jeg nu pludselig ikke var til længere. Så havde hun en af læne sig op af og omvendt. Så Det er en af de fordele som vægter meget højt!
      Ja jeg har 3 stk, men kun den ene af dem som jeg er i kontakt med. Jeg var hende efternøleren så de to andre er der for stort et gab imellem, til at der sådan kunne være den tætte kontakt.
      Åhh det jeg jeg glad for at høre!

  • Reply Vejen til Birkin 13. september 2017 at 21:05

    Jeg fik min nummer 2 da jeg var 39 (godt bik ikke alene men) og ja jeg kan da godt se i børnehavnen at jeg er hende den gamle, men jeg har prioriteret at mine børn har hinanden og så er moderen alder irelevant.

    /Annette

    • Reply Barbara 13. september 2017 at 21:12

      Hej Annette.
      Det er så rigtigt at det eneste der betyder noget er at man selv er glad og at børnene har hinanden. Jeg må vel bare set at komme igang 😀

    • barbarazatler
      Reply barbarazatler 17. september 2017 at 9:30

      Hej Annette.
      Det er så rigtigt at det eneste der betyder noget er at man selv er glad og at børnene har hinanden. Jeg må vel bare set at komme igang ?

  • Reply Gitte 16. september 2017 at 21:27

    Hej
    Jeg fik den første som næsten 30 årig og nr 2 som næsten 37 årig og må indrømme at jeg er blevet for gammel til natteroderiet. Den lille som lige er blevet 2 har aldrig sovet specielt godt og vi har været oppe alt mellem 4 og 12 gange på en nat. Med fuldtids job, stå for alt i hjemmet og en stor pige der også kræver opmærksomhed så er jeg træt med træt på. Havde jeg vidst det havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang. Fortryder ikke at have fået nr 2 men nøj hvor er jeg træt og mangler overskud

    • barbarazatler
      Reply barbarazatler 16. september 2017 at 21:40

      Det har også været en af mine tanker, om jeg har energien til alt det nattesjov igen. Men det følger jo med, og jeg fortryder nok intet når alt kommer til alt. Især når man lige er ovre den hårde periode med de søvnløse nætter. ? Så kan udemærket følge dig i det du nævner.

      • Reply Gitte 17. september 2017 at 8:17

        Nu har den periode varet snart 2 år her, så syntes det er lidt hårdt at han stadig ikke sover igennem. Vi er stadig oppe om natten så vil ikne sige at alt bare er lyserødt og fantastisk

    Skriv kommentar