Livet som mor

Kan børn få for lidt plads?

22. juli 2017

Vi vil alle gerne give vore børn et dejligt og sikkert miljø at vokse op i, og det gælder også et skønt børneværelse hvor de trives. Men har det nogen betydning om der er 6 kvm eller 20 kvm. Skal de have hjemmets største rum for at de rigtig kan trives og føle sig hjemme??

16406585_10154286229623587_7662255821073159918_n

Jeg har ofte læst at mange villigt giver barnet det største rum og selv får det mindste. Men hvad er så det rette valg for jer? Mange føler nærmest skam over at de ikke kan give barnet et større værelse end 6-7 kvm.

Der er som sådan ingen gylden  regel og heller ej er der noget som er mere rigtigt end det andet, børn er bedøvende ligeglade med hvor mange kvm de har at boltre sig på når de er hjemme på matriklen. De tænker ikke i kvm, men i leg og sjov, og så længe der er nok at både det ene og det andet + en god bunke kærlighed, så er det glade og velfungerende børn!

Min datter har et værelse på de omkring 13-14 kvm og selvom det er af “mindre”str så er det lige så funktionelt som et værelse på mere eller mindre. Hun har plads til de ting hun har behov for og hun elsker sit værelse.

Hun benytter det flittigt nu hvor hun er nået en alder hvor hun rent faktisk gider at lege på sit værelse, og uden at mor skal følge med, så navlestrengen er hun begyndt at klippe lidt i.

Der er virkelig ingen grund til at føle sig som en skidt forælder eller en med mindre midler end andre blot fordi at børneværelset ikke lige har har et rumfang der siger spar 4.

17190518_10154379343283587_7869950938817065352_n

Det er helt okay at evt benytte det største værelse til TV stue eller hvad der nu falder en ind. Soveværelser mener jeg dog ikke behøver at være på 20 kvm, for vi sover der jo kun. Så medmindre man har et 3 meter langt klædeskab, så kan de kvm bruges bedre end til at ligge der og snorke timer væk.

Nu var det så nemt hos mig, da alle mine værelser på 1 salen er stor set i samme antal kvm, så der var ikke så meget at rafle om når det gjaldt om at uddele rum.

Så til alle jer derude som måske tænker – øjj mit barn har ikke megen plads og øv hvor ville jeg gerne have, det var anderledes, så blot husk på at børn tænker ikke sådan, de er glade bare de har os forældre til at elske dem og give dem mad, varmt tøj + tag over hovedet. Så bare tag den helt roligt og læn dig tilbage og nyd at beundre dit barn der leger og er glad! Bare vent til de bliver teenagere, så kommer balladen med – jeg vil ha et større værelse og jeg vil have dit og dat 😀 Nyd tiden hvor de kun kræver mad, kærlighed og leg.

 

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar