Livet som mor

Hvem har mest samvær og er det fair??

19. juli 2017

img_6408Nu har jeg jo efterhånden været alenemor i nogen tid, og ved gud hvor jeg savner, at have en friweekend!!! Det er snart så længe siden at jeg ikke husker hvordan det føles. Samvær kan være en noget kringlet ting for på en og samme tid vil man gerne have eneretten til barnet, men på den anden side vil man også gerne have noget voksentid!

Jeg har i halvandet år ikke haft skyggen af en friweekend, og det kan mærkes på krop og sjæl. Tro mig når jeg siger, at jeg elsker min datter og værdsætter hvert sekund med hende, men for pokker hvor jeg også svaner at kunne lave noget med venner og andet godtfolk.

Min datters far arbejder om natten i weekenderne, og kan derfor ikke tage hende eller han tager ihvertfald ikke fri for det, så samvær ligger fra søndag eftermiddag til tirsdag eftermiddag. Så jeg har kun mandag fri. Og hvad kan man så lave på en mandag? Ikke ret meget fordi jeg skal arbejde og så er jeg træt når jeg har fri.

Jeg har jo desværre ingen at trække på hvis jeg lige mangler en babysitter, og det er hårdt at jeg aldrig har fri til at gøre det jeg gerne vil.

Siden 2015 har mit liv været stavnsbundet til min datter, og det er også okay, men alle mennesker har brug for at føle sig selv og bare være andet end mor 24/7 for det bliver man lidt små skør af i længden hvis man ikke ser andre mennesker udover vuggestue personale og kassedamen i brugsen.

Nogle gange bliver jeg lidt melankolsk og føler at mit liv er sat på en meget land standby hvis det skal fortsætte sådan her meget længere. Jeg er vel i min gode ret til at forlange at få hveranden weekend fri, hvor faderen så tager vores pige?

Han har jo fri råderum over sin tid da han stort set ikke har hende så ofte som det kunne ønskes. Jeg ved bare ikke hvordan man skal gribe det an, for tvinge ham vil jeg ikke, men syntes bare at vi er nået dertil hvor jeg mener at det ville være fair at jeg også kunne leve lidt og ikke kun ham!

Men jeg har også leget med tanken om en reservebedste men hvordan finder man så lige sådan en?? Jeg er på bar bund! Jeg har googlet lidt men efter hvad jeg kunne læse mig frem til, så var der lang ventetid på en af disse. Jeg vil ikke lyde som en der ikke er taknemmelig for min dejlige datter for det er jeg, men for at være ærlig så har jeg altså brug for ikke blot at være i live men også at leve!

 

Relaterede indlæg

5 Kommentar

  • Reply Anne-Marie 20. juli 2017 at 11:42

    Prøv med en annonce i avisen. Der skal nok være nogen, der ikke har meldt sig i netværket for reservebedstemødre. Og ellers er en ung pige eller barnepige også super. Det er helt sikkert bedre end at risikere samarbejdet med faren.

    • Barbara Zatler
      Reply Barbara Zatler 20. juli 2017 at 13:54

      Ja, du har nok ret Anne-Marie. Men det er bare svært at vide sig sikker på en man finder via avisen. Jeg er lidt forsigtig pga at jeg selv blev passet af nogle som så mishandlede mig i stedet for at passe på mig, da jeg var lille. Glemmer aldrig de tæv de gav mig.

  • Reply Sara 22. juli 2017 at 19:43

    Hvad med familie og venner?

  • Reply Sara 22. juli 2017 at 19:43

    Så kunne hun rotere blandt folk hun kender

    • Barbara Zatler
      Reply Barbara Zatler 22. juli 2017 at 20:43

      Det er der desværre ikke nogen af. Eller jo de er der men se bor for langt væk nu, da vi er flyttet tilbage til Århus efter 14 år i København. Så det er lidt at starte forfra.

    Skriv kommentar