Livet som mor

At give slip!

11. juni 2017

Det er så umådeligt svært at give slip, og det gælder for det meste i livet. Vi kvinder har især svært ved at slippe grebet på det vi holder af. Så hvordan skal jeg dog klare mig igennem dette??  Kan jeg vænne mig til tanken om at jeg er nødt til at deles, at jeg må indfinde mig med at der er to om det som jeg føler er mit. img_6139

Jeg sidder her i min seng og taster løs alt imens min pige er 300 km væk lige nu. Det gør mig både ked og lettet at hun ikke er her på men samme tid så får jeg lidt tid til mig selv, som jeg ikke har haft i halvandet år. Jeg har altid haft hende hos mig 24/7 udover vuggestue og den ene mandag jeg har for mig selv hver anden uge. Så at jeg nu skal undvære hende helt til på fredag er meget overvældende. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal give mig til nu jeg har alle muligheder for at gøre lige hvad jeg vil.

Det er lidt som at sætte en fange fri som ikke har set solen i 60 år(ikke ment negativt) . Hvor skal man begynde henne, hvad lavede jeg før jeg blev mor?? hele mit liv drejer rundt om mit guld, så jeg har lagt mit tidligere liv på hylden og nu ved jeg slet ikke hvad det liv var.?

Så nu sidder jeg her og kukkelurer og aner ikke hvad jeg dog skal få de dage til at gå med, og min seng er gabende tom hvor min lille pige ellers plejer at sove. img_6190

Jeg ved udemærket godt at jeg er nødt til at give slip på min pige fordi hun bliver ældre og ældre og vil vriste sig mere og mere fri i takt med at hun vokser op, men jeg føler at det er hos mig at hun høre til. Det er en egoistisk tankegang ved jeg godt. Men jeg er jo kun en mor som elsker mit barn og så er det svært at give slip, og se hende nyde tid med sin far. Det vil jo altid gøre lidt ondt derinde et sted at man ikke kun forblive en familie, men måtte gå hver til sit. Men livet går jo som sagt videre og man må bare glæde sig på sit barns vegne, at hun/han er glad og det er jo det, det hele handler om, og ikke om os forældre og vores nykker. Men når jeg står og kigger ind på hendes værelse så kan jeg ikke lade være med at tænke på om jeg overlever denne uge…. UGE!!!!!!!! uden hende. Det er nok altid voldsomt den første gang man skal igennem denne uge uden sit barn. Jeg skal ihvertfald lige sunde mig lidt ovenpå denne omgang. Der er en der bliver overdynget med kram og kys når hun vender hjem igen!!!!!

img_6189

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar