Alt & Andet, Hvem er jeg?

Hollywood og Playboy Mansion

29. april 2017

Jeg husker tydeligt min tid i Hollywood Californien USA. Det var en spændende periode af mit liv hvor jeg jobbede for Playboy Mansion, og også havde været model i det anerkendte mandemagasin. Jeg var også meget beæret over at jeg fik æren af, at komme i bladet som mange unge kvinder dømmer om. Jeg mener ikke at der er nogen skam i at være model i den mere afklædte genre. Det er jo vel ikke værre end et par nøgne bryster nede på stranden? Her ser en masse også med alt imens man bruner corpus. Så hvorfor ikke tjene en skilling eller to på det samme, men bare på foto?

Playboy Israel

Playboy Israel

Der er nok nogle som mener at det er at sælge sig selv, men hvis du har din selvrespekt og er fuldt ud afklaret med hvad det er du gør, så ser jeg ingen harme i at stå model for et magasin som Playboy. Playboy er også i den mere sobre ende af de mange mandemagasiner, som findes derude. Hvis man bare kigger lidt nærmere så er en del af de modeller som pryder siderne i Playboy store navne i Hollywood. Madonna, Jennifer Lopez, Lindsey Lohan, Cindy Crawford osv osv. Har alle stillet op til en fotoserie i magasinet så hvis de mener at det er værd at smide kludene for så kan det jo ikke være helt skidt eller ??

Jeg syntes klart at det er et kæmpe blå stempel at disse store navne takker ja til Hugh Hefner når han spøger dem om de ikke lige stiller op på forsiden.

Jeg ved udemærket godt at jeg ingen Cindy Crawford er, men at kunne stå i samme båd som hende for en kort stund syntes jeg bestemt er en stor ære.

Så da jeg fik tilbuddet om at blive månendens pige i den Slovenske udgave af Playboy, så tøvede jeg ikke mange sekunder før at jeg sagde ja tak! Men jeg var godt nok et nervevrag indeni fordi at jeg frygtede at jeg ikke kunne leve op til deres krav om smukke kvinder og gode billeder. Men fotosessionen gik rigtig godt og de var søde til at give mig rum til at vænne mig til situationen med at skulle stå som gud havde skabt mig. Ikke noget jeg sådan lige var vant til. Men kunne ikke takke nej til denne mulighed! Som undertøj’s/bikinimodel er det jo en kæmpe milepæl at opnå.

Jeg rejste til USA efter at jeg havde været på forsiden af Playboy og her kom jeg så med til fester på Playboy Mansion og blev herefter hyret til at være vært til det store event Superbowl. Det er udover en stor sportsevent også en fest på Playboy Mansion hvor de helt store Hollywood navne kommer. Så da jeg også var med til Halloween festen på Mansion mødte jeg både Leonardo DiCaprio, Jamie Fox, Britney Spears, Paris Hilton, Snoop Dogg osv osv. Playboy og Hugh Hefner har stor indflydelse på Hollywood og folk står i kø for at komme indenfor dørene til en af disse ekslusive fester.

Det åbnede også en masse døre for mig karriere mæssigt så jeg fortryder intet og skammer mig heller ikke!

Siden hen kom jeg både i Playboy USA, Holland, Romænien, Polen, Israel og Argentina.

 

 

Hvis nogen mener at jeg er mindre værd som menneske blot fordi jeg har stillet op til den slags billeder, så er der godt nok mange mennesker som ikke er ret meget værd, og det gælder ikke kun for glamour modeller men også for fashion modeller, da de tit og ofte går ret så afklædt på scenen og i div magasiner. Og hvorfor gør de så det, jo det er da soleklart. Fordi sex sælger i alle afkroge af modelbranchen. Der skal være blikfang! Om man forsøger at gemme det under fashion så er det nu altså det det er.

00120big

Men det er da også helt okay, for  sådan har det jo alle dage været og idag er det jo nærmest alle vegne! De kendte møder op på den røde løber i mindre og mindre klude som afsløre mere af deres hud. Men er det så mere i orden når det er pga at man fremviser noget tøj en designer har kreeret eller en filmstjerne skal optræde nøgen pga en scene. Bliver det så mere legit end en kvinde der optræder i bikini eller mindre i et mandemagasin?

Nej det mener jeg faktisk ikke at det er. De får alle en gage for at stille op i mere eller mindre grad som gud har skabt dem, så om det er i den ene eller anden grøft gør for mig personligt ikke nogen væsentlig forskel. Så, så længe du selv er med hele vejen i det du gør karriere i, så skide være med hvad andre måtte mene om dit valg. Det er 100% dit liv og dit valg hvordan du vælger at leve det. Tendensen til at andre skal ytre deres mening om netop dit liv er ved at være ret udbredt, men det er ikke deres ret at udnytte ytringsfriheden på den måde. Ytringsfriheden blev skabt for at man konstruktivt kunne ytre sig om bidt og bredt men ikke hakke på andre fordi mam nu ikke deler samme livsfilosofi. Vi er og skal alle være forskellige for ellers ville verden gå helt i stå hvis alle skulle være filmstjerner og modeller.

a73q5576-1

 

 

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar