Sådan er livet

Bliv din egen modelbooker

27. april 2017

Sad lige og rodede i mine fotoalbum og så fik jeg lige lyst til at dele mit FHM galleri. Har efterhånden været i en del udgaver af magasinet FHM, verden over.

Jeg føler en vis stolthed over at jeg egenhændigt har nået så langt ud over den danske grænse som jeg er, så den som siger at man kun kan være model ved at blive optaget på bureau tager fejl. Måske ikke når det gælder fashion model i så høj grad som når vi taler om undertøj’s/bikinimodel. Man kan med den rette vilje opnå en modelkarriere på egen hånd. Det kræver dog en del dedikation og selvdisciplin  da man skal netværke og søge en hulens masse jobs for at få et interview i hus. Man skal have en god vinkel og mundtøjet i orden fordi det kræver det at få et magasin til at vende deres følehorn din vej. Hvorfor skal de vælge dig frem for 500 andre piger? Hvad er det du har som de netop har brug for i deres blad. Hvis du tror at udseende er nok så tager du grueligt fejl. Der er 100.000 af piger som er smukkere end dig og mig, men hvis de ikke har den rette historie så er de ikke interessante nok.

Blade som GQ, Esquire, Playboy og FHM kan vælge og vrage så de tager ikke bare et kønt ansigt i bladet hvis der ikke er noget at skrive om, så er billeder bare ikke nok.

FHM Tyrkiet (3optræden)

FHM Tyrkiet (3optræden)

Men hvordan finder man så en vinkel som de kunne have interesse i? Jo, ser du man skal tænke sig godt om og evt finde en sjov vinkel hvis du har et særligt talent, måske har du optrådt med noget på TV, måske  har du lavet teater, danset eller bare kan krølle dig sammen som slange manden. Men hvis du har optrådt i magasiner før er dette også en god vinkel til at få en fod indenfor, for de vil gerne have semi kendte til kendte modeller i deres blad. En anden god ting er at være vittig og et friskt pust, ingen gider læse en mail om – hej jeg skal i jeres magasin fordi jeg er lækker og alle kigger på mig når jeg kommer gående, og så er jeg en kommende stjerne så i skal putte mig i! De mails springer de over for ingen gider en arrogant og selvoptaget model som kun tror at stjernenykker baner vejen for hende.

Du skal være ydmyg og taknemmelig for at de overhovedet gider læse din mail og måske vende tilbage med et tilbud på en optræden i deres blad. Vær høflig og det skal komme inde fra hjertet fordi det skinner hurtigt igennem om du er oprigtig eller ej. Så spidse albuer hjælper ikke på en redaktør da disse personer også blot er et menneske af kød og blod, og hvem gider korrespondere med en ubehøvlet og forkælet tøs? Det gider ingen uanset status!

Så vær jordforbunden og selvsikker uden at være arrogant og du er allerede nået langt. Når du tager uopfordret kontakt til et blad med ønske om en optræden så start med at introducere dig selv og hils på redaktøren ved navn. Så gør dig den umage at finde ud af hvad han hedder og gør din mail lidt mere personlig, det kan de godt lide at du har taget dig tid til.

Så skriver du lidt om dig selv og jeg mener lidt. Du skal kun bringe din nationalitet, dit varemærke og et kort CV af de ting som du ved kan bringe dig et skridt nærmere et job hos det gældende magasin. Så ikke noget med at nævne at du arbejder i et bageri til dagligt. kun alt indenfor showbizz har deres interesse.

En anden og ret væsentlig ting er billeder, du skal sørge for at have et portfolio som signalere professionel fotograf. Så sørg for at få et netværk af fotografer som kan hjælpe dig med denne opgave. Hjemmelavet fotos hjælper dig ikke her. Du kan enten få TFP = billeder for at stå model. Her er der ingen af jer som får eller skal have penge for at lave en serie billeder. Men ellers kan du betale for at få taget nogle lækre billeder hos en af de talentfulde fotografer.

FHM Thailand

FHM Thailand

Men du skal passe på i det virvar af fotografer som er derude. Tjek op på den fotograf som evt henvender sig til dig. Der  er brådne kar imellem som kun er ude på at udnytte unge piger. Men der er lige så mange reelle fotografer, men det skader ikke at passe på sig selv. Bed om en hjemmeside og evt CV. Er han hvem han siger, det kan du tjekke ved at evt finde ham på facebook og høre om han er den som har kontaktet dig på en modelside, altså medmindre at du selv har taget kontakt til ham via hans direkte hjemmeside/email.

Når så billederne er i hus kan du begynde at gå på jagt ude på det store vide internet. Det er her alle dørene står åbne for dig. Du kan snildt gøre dig bedste venner med google og søge på kryds og tværs af nettet. Søg på magazine, mensmagazine, modelmagazine osv osv. Mulighederne er stort set uendelige. Skriv helst til redaktøren som også kaldes Editor in Chief. USA er et godt sted at starte da de har et hav af blade i den tunge og den lette ende. De mindre kendte blade er altid en god starter da de er lettere at få en fod ind hos og så stille og roligt byg dit CV op på den måde. Så har du også mere bagage i når du skal vise det til de tunge drenge indenfor magasinernes verden.

Håber at noget af dette kan bruges til  noget for det virkede for mig i tidernes morgen. Nu er jeg gået på pension så deler ud af min erfaring at få succes på.

B

 

 

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar