Livet som mor

Ipad – Ja eller nej?

19. marts 2017

Det er ofte oppe og vende i medierne om børn skal have lov til at lege med iPad, computer og smartphones. Det er det evige spørgsmål om hvor vidt det nu gavner eller skader vore børn. Jeg mener at hvis man med en fornuftig tilgang kan forbinde iPad og børn uden at nogen tager skade, så er det helt okay.

img_4301-1

Det er vigtigt at man ikke bruger iPad el lign til, at straffe eller belønne børn med. De skal ikke føle at iPad er af så stor betydning, at de skal arte sig for at få lov til at spille/lære på den, og ej heller skal man true dem med at – så får du ikke mere iPad idag hvis du ikke….. Det er vigtigt at man holder et neutralt forhold til al den teknologi. Man kan med snilde lave en iPad time et par gange om ugen (eller hvordan og hvorledes man nu finder det passende i din familie) hvor de så kan boltre sig i spil der giver foder til hjernen. Spil med lærerigt indhold er jo kun sundt for de små sultne hjerner.

Jeg har selv slugt min stolthed og givet min datter på 23 mdr lov til at spille på min iPad, selvom jeg svor til at det skulle mit barn godt nok ikke! Nææh nej, hun skal kun lege med legetøj, men se bare nu. Hun er næsten mere ferm med en iPad end jeg er 🙂 Og hun har kun spil der træner hendes hjerne. Så jeg syntes godt man kan forbinde dagligdag med iPad. Og husk for guds skyld at få en børnecover på, jeg lærte på den hårde måde at det skal man huske. Så nu har hun fået et cover der forestiller en bil.

Det er super lækkert silikonemateriale og blødt og nemt at rengøre.

img_4303-1

Det er dog vigtigt at påpege at man skal have godt styr på sin vilje, da der kan og sikkert vil forkomme plageri om, at få lov til at hygge mere med iPad end hvad der er aftalt, så her skal man altså stå fast. Børn skal ud og lege og få frisk luft! Da jeg var barn havde vi stort set ikke andet end den friske luft at gå ud og lege i. Og vi kedede os ikke, så jeg syntes bestemt at det er vigtigt at mit barn også lære at det hele ikke kun drejer sig om gadgets og spil på en skærm, men at naturen har så meget at byde på, som bare skal ud og opdages! Og for slet ikke at tale om det sociale aspekt, det er Yderst vigtigt at de også lære at socialisere sig, og skabe venskaber. Så igen husk at holde forbruget på et fornuftigt stadie.! Børn må ikke havne der hvor de hellere vil fravælge en god kammerat frem for en iPad. Så er det hele røget af sporet.

Jeg er selv en eventyrere der elsker at gå på opdagelse, og især finde gamle forladte bygninger, så hun vil blive slæbt med i hele det lille kongerige. Børn har godt af at få tilfredsstillet deres nysgerrighed.

Og så er det jo rart at man så kan komme hjem og slappe lidt af med en iPad før sengetid eller hvornår det nu måtte være.

Så jeg syntes at det er helt okay at man giver barnet lov til at lege med iPad eller lign, så længe man holder det under kontrol, og ikke bruger det for at slippe væk fra at skulle være forælder. Vi må ikke distancere os fra vores børn, og det at være en familie. Man må selvfølgelig godt misbruge iPad time til lige at få ordnet nogle af de huslige pligter, hvis man ikke lige har haft tid til at nå det. Især weekender kan jo være svære at finde tid hvis ungen hænger en i skørterne. Der er jeg selv tilbøjelig til at stikke hende iPad, og så lige få givet hjemmet en tur.

Os alenemødre/fædre må især huske os selv på at vi ikke er en dårlig forældre bare fordi vi finder løsninger der hvor vi før havde forhindringer. Jeg ved kun alt for godt hvor svært det kan være at nå alt inden jeg skal hente barn i vuggestue, når man både har indkøb, vasketøj, opvask, rengøring og studie at tage sig til og ingen til at aflaste. Så jeg har kun respekt for de mødre der også strammer balderne sammen og klare sig igennem fuldtidsjob, og alt det huslige! Det er pisse hårdt men vi kan det fordi det er vi skabt til! 😀

 

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar