Livet som mor

Dyre-bar lære

20. marts 2017

13529022_10153693670853587_4502838102484459343_n

Husdyr eller ikke? Er man en stor dyre elsker, og ikke kan leve uden en kompagnon på 4-ben, ja så er det jo en selvfølge, at vore børn bliver trygge ved de 4-benede venner, men hvad nu hvis man selv er vokset op i et hjem uden husdyr, eller med en forælder der har angst for hunde etc?

Hvad gør man i sådan en situation? Skal man være bange for at ens barn bliver skambidt eller kradset af et kæledyr? Skal man overføre sin angst videre til sit barn? eller skal man droppe sine egen behov/frygt og sørge for at give sit barn den bedst mulige start på et sundt forhold/venskab til de 4-benede? 13418693_10153662276468587_6398857209629838912_nJeg er selv af den mening, at man skal så vidt muligt forsøge at holde sin frygt i tøjler, og vise sit barn at ikke alle kæledyr er lige bidske. Alle er som sagt uskyldige indtil modsatte er bevist, her mener jeg ikke at man skal springe i armene på den første hund, kat eller kanin man ser. Man skal selvfølgelig være varsom og udvise respekt fordi at det er altså væsner med egen vilje, som kan komme til udtryk på både positiv og negativ facon, så se altid lige dyret an, hvilken kropssprog udsender det og ALTID spørg ejeren om det er okay at klappe deres dyr. 13043620_10153569823728587_6329749943045218530_nJeg forstår godt at man kan være hunderæd for at der skal ske noget forfærdeligt med ens aller kæreste skat, men hvis man sørger for at have en så vidt muligt afslappet og fornuftig tilgang til levende væsner, så undgår man helt sikkert også de grimme situationer.

11850512_10153045982508587_4008162648446549829_o

Og selvom man måtte lide af angst, så syntes jeg det ville være synd at overføre denne til ens børn, for de burde selv have lov til at opleve og danne eget indtryk af dyrerne i verden. Man kan få det smukkeste venskab med et kæledyr. Det er guld værd! Jeg har selv en hund som er mit andet barn. Jeg elsker det kræ så højt, selvom hun larmer og er en lille bestemt madamme! Hun er en del af familien, og min datter elsker den lille klump flæsk. De har været uadskillelige siden min datter blev født. Rynke, som min hund hedder lå i hendes babylift da Sam var nyfødt. Og hun sover op af hende når vi går i seng. Det er smukt at se min hund passer på min datter, og det kom meget til udtryk da Sam var syg med feber, så lå Rynke trofast ved hendes side.

13254532_10153625631583587_6076723776915387100_n

Er man typen der bare ikke kan lide hunde, katte etc, så syntes jeg det er vigtigt at man for gudsskyld ikke udviser dårlig opførsel i nærheden af dit barn/børn fordi børn gør som dig! Og at slippe små dyrehadere løs i samfundet er jeg ikke fan af. Vi skaber selv deres personligheder i de første år af deres liv, og hvis far og mor kaster sten, råber møgdyr eller bare udviser foragt overfor andre levende væsner, ja så skaber i små monstre der risikere at gøre skade på dyr. Så hold jeres væmmelse og foragt for jer selv. Det kan ikke siges nok hvor vigtigt det er at vi ser ud over vores egne behov, og kan være et forbillede for vores børn, vi kan være stolte af.12512679_10153497631843587_2418157059126828134_n

Jeg vil gerne sidde når jeg bliver gammel, og tænke tilbage med god samvittighed på hvor meget jeg gjorde ret ved at tænke på min datter før jeg selv. At jeg har sluppet et så smukt et menneske ud i samfundet, og jeg kun kan være stolt af. En som har sympati for selv det mindste levende væsen.

Så jeg syntes bestemt at kæledyr og bare dyr generelt skal være en del af barnets liv, så de får en sundt forhold til alt levende på denne klode. Husk at det handler jo ikke om at de skal have et kæledyr, men om at de bare får en fornuftig tilgang til dyr. Respekt og sundt forhold er nøgleordet.11140323_10152816912123587_3985307556656227106_n

 

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar